Hvorfor vælge nye råvarer, når vi kan producere produkter baseret på genanvendt plast, der er langt billigere? Flere danske virksomheder er begyndt at få øjnene op for fordelene ved at bruge genanvendt plast som råvare, men hvad skal der til?
Det var en god og udbytterig dag, da kendte og nye ansigter mødtes medio juni for at høre om og dele erfaringer med brug af genanvendt plast.
Force Technology havde inviteret oplægsholdere fra ind- og udland til Vejen for at diskutere udfordringer forbundet med at erstatte virgint materiale med genanvendt plast i produkter.
Mange konkrete virksomhedserfaringer
Seminaret med titlen »Genanvendt plast som råvare – de tekniske udfordringer« bød blandt andet på internationale oplæg fra Electrolux, tyske Purus Plastics og svenske Polykemi.
Electrolux, der var repræsenteret ved deres Global Technology Center beliggende i Italien, fortalte om koncernens krav til og erfaringer med at sikre kvaliteten af regenerat fra deres underleverandører, mens Purus Plastics og Polykemi fortalte om virksomhedsudvikling med oparbejdning af plast til både nye rå- og færdigvarer i genanvendt materiale.
LÆS MERE: Mulighederne er mange med genanvendt plast
Fra Danmark bidrog også Aage Vestergaard Larsen med erfaringer som oparbejder i branchen. Endelig præsenterede Københavns Kommune i samarbejde med Arla en case som oplæg til en workshop, der blev sidste punkt på dagen.
Det overordnede fokus var især på de tekniske aspekter ved genanvendt plast, og seminaret var bygget op om en række teoretiske og praktiske oplæg, som belyste temaet fra forskellige vinkler.
Branchen er klar og kan godt
Fra Aage Vestergaard Larsen lagde adm. direktør Franz Cuculiza tonen an for dagen med en invitation fra og til branchen med ordene:
-Vi kan godt! Vi har nu genanvendt plast i over 40 år, men vi kan genanvende mere, og vi kan blive bedre til at genanvende i de rette kvaliteter.
I de ord lå flere budskaber – nemlig først og fremmest, at regenereret plast kan leveres i god kvalitet. Der kan anvendes genanvendt plast inden for alle områder og brancher. Den gode forretningsmand vil være i stand til at øjne mulighederne der, hvor tonnagen er.
Han påpegede også, at det er – og altid skal være – på markedets præmisser, og at de endnu ikke har lavet genanvendt plast, som ikke er konkurrencedygtig med ny plast.
LÆS MERE: Plastindustriens workshop om genanvendt plast
Derudover bragte Franz Cuculiza et andet vigtigt budskab, nemlig at branchen er klar til at øge genanvendelsen af plast i produkter. Han oplever en stigende åbenhed i forhold til at tale sammen og erfaringsudveksle. Det er en meget positiv tendens og forudsætning for at skabe et godt og innovativt miljø, skabe flere arbejdspladser samt ikke mindst en sund forretning.
-Brug branchen og stil krav – vi kan godt, fastslog han, og som en supplerende opløftende kommentar til problematikken omkring husholdningsaffald afsluttede direktøren med ordene:
-Det er endnu ikke noget, vi behandler i Danmark, men det kommer vi til – bare vent og se.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Tyske erfaringer
Tyske Purus Plastics er et eksempel på, hvordan netop husholdningsaffald kan håndteres og samtidig give en god forretning. Via det tyske Duales System har dette firma gennem de sidste 20 år modtaget og oparbejdet husholdningsplast til nye råvarer og produkter.
Efterspørgslen på produkterne i genbrugsplast har været så stor, at Purus siden etableringen har undergået en voldsom vækst med kapacitetsudvidelse fra 5.000 til 32.000 t pr. år.
Firmaet har over årene oplevet, hvordan plast fra husholdninger har udviklet sig fra affald til råvare. Hvor Purus for år tilbage fik penge for at aftage plastaffaldet, er betalingen nu op imod 400 euro pr. t.
Tekniske tests og dokumentation
Polymerspecialist Michael Pilgaard fra Force Technology tog tråden op omkring de tekniske bekymringer, der melder sig, når man erstatter virgint plast med genanvendt plast som råvare.
Han stiller spørgsmålet: -Kan jeg få mine råvarer i den rette kvalitet og i de rette mængder?
Det gælder som udgangspunkt om at betragte brugen af regenerat analogt til introduktionen af en nyvare. Vi skal grundlæggende have de samme informationer og kræve den samme dokumentation, og så måske udvide kravspecifikationen med nogle få ekstra punkter.
Den viden, vi har om regenerat, kan være værdifuld i forhold til at præcisere, hvilke tests det kan være nødvendigt at gennemføre for at sikre, at kvaliteten er i orden. Her er det godt at være bekendt med de forskellige typer af tests, og hvilke informationer de kan bidrage med.
Det er også vigtigt at være bevidst om, hvad der er »need to know« og »nice to know«. Som Michael Pilgaard pointerede, kan man »teste sig selv ihjel – og det er både tidskrævende og dyrt«.
Kunsten er at designe det nødvendige test set-up, der skal til for at kvalitetssikre råvaren – hverken mere eller mindre.
Designmanualen
Dagens foredrag og diskussioner mundede ud i en praksisnær snak om øget samarbejde og dialog: Københavns kommune og Arla havde arrangeret en workshop med udgangspunkt i projektet Plastic Zero, der har fokus på genanvendelse af plastemballage.
Deltagerne skulle i grupper arbejde med en designmanual ud fra en række af Arlas produkter. Designmanualen, der endnu ikke er færdigudarbejdet, blev prøvet af i praksis, og grupperne kunne efterfølgende levere et værdifuldt input til det videre arbejde i Plastic Zero.
Erfaringer fra dagen og projektet
De fremmødte deltagere på seminaret, var repræsenteret i hele plastværdikæden bestående af en god faglig blanding af affaldsbehandlere, plastforarbejere, designere samt offentlige myndigheder og branchefolk.
Det åbnede for mange interessante og vigtige diskussioner blandt deltagerne, der kunne supplere med spørgsmål og kommentarer ud fra hver deres faglige ståsted.
Erfaringer både fra seminaret og fra projektets demonstrationscases peger på, at der er stor interesse i branchen for at arbejde med genanvendt plast. Projektansvarlig Trine Erdal fra Force Technology siger:
-Det er vigtigt at få de gode eksempler frem. Inden for projektet om »Ressourceproduktivitet« kan vi udforske mulighederne og lære af de konkrete cases. Det er hele ideen med at etablere et ResourceLab; at undersøge om det kan lade sig gøre, hvor det kan lade sig gøre, og hvad der skal til.
Projektet har fokus på løsninger, der kan levere en produktivitetsgevinst.
-Kan vi finde nye måder at bruge ressourcerne på, der både giver en økonomisk besparelse og bidrager til øget genanvendelse, er vi på vej i den rigtige retning, føjer hun til.