PVC Informationsrådet har netop udgivet bogen ”Vinyl i supersygehusene”. Bogen er fyldt med overraskende eksempler på, hvordan vinylbelægninger rundt omkring i verden har bidraget med hygiejniske, æstetiske, økonomiske og miljømæssige fordele i hospitalsmiljøer.
Over hele Danmark bygger regionerne nye supersygehuse. Under overskriften helbredende arkitektur skal de nye supersygehuse optimere patientbehandlingen. Målet med de massive investeringer i sygehusbyggerierne er at udvikle fysiske rammer, der effektiviserer og øger kvaliteten af behandlingen.
Supersygehusenes arkitektur skal sikre, at æstetik, funktionalitet, totaløkonomi og ikke mindst krav til hygiejne går op i en højere enhed. Da vinyl er formbart, slidstærkt, rengøringsvenligt og resistent over for bakterier, er supersygehusene og vinyl et godt match.
Den ny bog ”Vinyl i supersygehusene” fortæller om, hvordan vinyl giver arkitekterne frie rammer. Derudover forklarer bogen, hvordan vinyl har en positiv indflydelse på hygiejnen på sygehusene. European Center for Disease Prevention and Control har kortlagt, at infektioner opstået under hospitalsophold fører til 37.000 dødsfald på verdensplan. Vinyls glatte og smudsafvisende overfladestruktur reducerer risikoen for, at mikrober fastholdes og multipliceres, hvorved risikoen for infektioner minimeres. Så god hygiejne er altafgørende for et succesfuldt sygehus.
LÆS MERE: Læs “Vinyl i supersygehusene” her.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
”Vinyl i supersygehusene” beskæftiger sig også med bæredygtighed, hvor der gennem de seneste årtier er sket mange forbedringer, hvilket PVC-industriens miljøprogram, VinylPlus, er udtryk for. VinylPlus er et partnerskab for 30.000 PVC/vinyl-forarbejdende virksomheder, der i samarbejde med EU-Kommissionen, EU-parlamentet og miljøorganisationen, The Natural Step, opstiller bæredygtighedsmål, som skal indfris inden 2020. Et konkret resultat er, at det er lykkedes for gulvbranchen at udvikle vinylgulve uden brug af de problematiske ftalater, ligesom vinylproducenterne er begyndt at udvikle fremstillingsprocesser ud fra Cradle to Cradle-principper.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at vinyl gennem tiden har været udsat for massiv kritik ud fra et bæredygtighedssynspunkt. For at imødekomme kritikken og udvikle mere miljørigtige produkter har PVC-industrien gennem de seneste 15 år arbejdet med en række initiativer, der ud fra et livscyklusperspektiv fører fremstilling, anvendelse og genanvendelse af vinyl i en mere bæredygtig retning, fortæller direktør i PVC Informationsrådet Ole Grøndahl Hansen.
– I løbet af bogen fortæller vi om de resultater, vi har opnået gennem VinylPlus-samarbejdet, og eksempelvis hvorfor man i stor udstrækning anvendte vinyl under de olympiske lege i London, der er de grønneste lege i moderne tid. Mit håb er, at vi med ”Vinyl i supersygehusene” åbner de involverede parters øjne for vinylens anvendelsesmuligheder i forbindelse med de kommende års hospitalsbyggerier, siger Grøndahl Hansen.