Plastbranchen satte sit præg på regionalt erhvervstræf

Ikke-kategoriseret

DI Vestsjælland har netop afholdt sit regionale erhvervstræf, hvor en af oplægsholderne var Kim Villadsen, der er administrerende direktør i plastvirksomheden HBN-Teknik A/S. Kim Villadsen fortalte bl.a. om virksomhedens værdisæt og om de nye kompositprodukter, der giver kunderne i  transportindustrien en masse fordele. På erhvervstræffet blev Plastindustriens næstformand Hans Hellstrøm Henningsen også genvalgt som formand for DI Vestsjælland.

Del:

DI Vestsjælland afholdte den 22. maj et stort regionalt erhvervstræf med temaet 'God. Bedre. Bedst. Virksomheder i offensiven'. Blandt erhvervstræffets oplægsholdere var Kim Villadsen, der er administrerende direktør i plastvirksomheden HBN-Teknik A/S i Ringsted.

Under overskriften ’Gør det umulige muligt’ fortalte Kim Villadsen de mange regionale erhvervsfolk og politikere om virksomhedens iværksætterkultur, hvor målet hele tiden er at udvikle nye banebrydende produkter i f.eks. komposit.

LÆS MERE: HBN Teknik A/S vokser og vokser

Kim Villadsen lagde især vægt på at indvie tilhørerne i de af virksomhedens letvægtsprodukter, der er målrettet kommercielle køretøjer f.eks. lufttanke, skærme og luftfjedertanke. Bl.a. kunne Kim Villadsen fortælle, at virksomhedens AIRFLEX Air Tank til kommercielle køretøjer giver kunderne en række fordele i form af mindre vedligeholdelse, en klar vægtbesparelse og en konkret tidsbesparelse ved montering.

Dernæst kom Kim Villadsen også ind på, at HBN-Teknik A/S i høj grad anser øget automatisering som en velegnet strategi til at forbedre produktiviteten, men at virksomheden også satser på at rekruttere specialiseret arbejdskraft. Både igennem løbende uddannelse af lærlinge i produktionen og via tilknytning af udenlandske specialister til virksomhedens udviklingsafdeling. 

LÆS MERE: Plastmagerlærlinge fremtidssikrer HBN Teknik A/S

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Hans Hellstrøm Henningsen genvalgt som formand for DI Vestsjælland

Udover Kim Villadsens oplæg var plastbranchen også repræsenteret på DI Vestsjællands regionale erhvervstræf i form af Plastindustriens næstformand Hans Hellstrøm Henningsen (CEO – DBI Plastics A/S) i kraft af hans rolle som formand for DI Vestsjælland.

 

Hans Hellstrøm Henningsen bød bl.a. velkommen til erhvervstræffet, som også indeholdte et indlæg af den nu tidligere træner i fodboldklubben FC Vestsjælland Ove Pedersen, der inspirerede deltagerne til at fremme en ægte vindermentalitet ude i virksomhederne.

 

I forbindelse med erhvervstræffet afholdte DI Vestsjælland også deres ordinære generalforsamling, hvor Hans Hellstrøm Henningsen blev genvalgt som formand for DI Vestsjælland og Kim Villadsen blev genvalgt som medlem af bestyrelsen.