Få inspiration fra en af DIs produktivitetsambassadører

Ikke-kategoriseret

Dansk Industri har oprettet et korps af produktivitetsambassadører, som står klar til at inspirere og rådgive virksomheder om produktivitetsforbedringer. Thomas Drustrup, direktør i Plastindustrien, håber, at de danske plastvirksomheder tager godt imod det nye tilbud. 

Del:

Dansk Industri sætter i år 2014 fokus på, hvordan virksomheder kan lære af hinanden, når det handler om at skabe øget produktivitet. Derfor har DI bl.a. oprettet et netværk af produktivitetsambassadører, der alle har det til fælles, at de har hands-on erfaring med produktivitsforbedringer. 

 

Blandt ambassadørerne er der f.eks. virksomhedsledere, produktionschefer, bestyrelsesmedlemmer og udviklingsdirektører, der på forskellig vis har kompetencer inden for områderne løn og overenskomst, ledelse, forretningsstrategi, digitalisering og teknologi, forsyningskæde og samarbejder, viden og udvikling og ressourcer. 

LÆS MERE: Er din virksomhed produktiv nok?

Det er nemt at få inspiration fra en af DI's produktivitetsambassadører, da de beredvilligt stiller op med indlæg på f.eks. på konferencer, seminarer og workshops. Det er også muligt at trække på ambassadørkorpset til advisory boards, som mentorer m.v.

Hvis du selv ligger inde med viden om produktivitetsforbedringer – og du har lyst til at dele dine erfaringer med andre – så er det også stadigvæk muligt at blive en del af DI's ambassadørkorps.

Du kan se den fulde liste over produktivitetsambassadører her.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Relevant tilbud til mange plastvirksomheder

Plastindustriens direktør Thomas Drustrup vurderer, at DI's ambassadørnetværk er et rigtig godt og relevant tilbud for mange af Plastindustriens medlemsvirksomheder:

– Det er jo guld værd, når man som plasvirksomhed kan få konkret inspiration og rådgivning til at øge produktiviteten ved blot at kontakte en af DI's ambassadører. De ved jo, hvad der i praksis skal til for at ændre virksomhedens produktivitet, og det skader aldrig at få lidt ekstern sparring, hvis man selv er løbet tør for gode ideér. Man skal også huske på, at det her er en nem og frit tilgængelig service fra DI, og når nu ens virksomhed har betalt DI-kontingentet, så handler det jo om at gribe de forskellige tilbud. Derfor er det et yderst relevant og attraktivt tilbud, som vi i Plastindustrien meget gerne vil promovere overfor vores medlemmer.