Der skal være et perfekt match mellem virksomhedernes behov og de ydelser, som deres brancheorganisation leverer retur. Det mener Plastindustriens ny direktør: Den 41-årige nordjyde Thomas Drustrup. Han pendler til København hver dag fra hjemmet uden for Aalborg.
– Det gælder om at komme ind under huden på medlemmerne, og det sker kun, hvis jeg har forståelsen for vores medlemmers hverdag og udfordringer.
Thomas Drustrup, ny adm. direktør i Plastindustrien |
Da Thomas Drustrup den 15. april tiltrådte som direktør i Plastindustrien, så tog det ikke mange minutter at finde sig fysisk til rette i de nye omgivelser. Thomas Drustrup sad nemlig i Industriens Hus i en stilling som sekretariatsleder for Danmarks Farve- og Limindustri.
Selv er Thomas Drustrup ikke i tvivl om, at det er en fordel, at han har seks års ledelseserfaring fra en brancheorganisation med i baggagen.
– Det er klart, at Plastindustrien og Danmarks Farve- og Limindustri er to vidt forskellige organisationer, men de deler alligevel et fælles udgangspunkt. Som brancheorganisation handler det nemlig om, at vi gør vores til at sikre virksomhederne de bedst mulige arbejdsbetingelser. Det sker i praksis ved, at vi skaber en overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og de ydelser, som brancheorganisationen leverer retur for kontingentkronerne. Den arbejdsform har jeg en vis erfaring med, fortæller Thomas Drustrup.
Helt konkret vil Thomas Drustrup sikre sammenhæng mellem behov og leverance ved at være så tæt på medlemmerne som overhovedet muligt, og den første tid som direktør i Plastindustrien bliver da også brugt på at besøge medlemsvirksomheder:
Fakta om Thomas Drustrup:
|
– Det gælder om at komme ind under huden på medlemmerne, og det sker kun, hvis jeg har forståelsen for vores medlemmers hverdag og udfordringer. Heldigvis starter jeg ikke på bar bund, for jeg kan trække på meget værdifuld viden fra sekretariatet. Plastindustriens sekretariat er garant for en god medlemsbetjening, men vi skal sammen blive endnu bedre til at skabe øget værdi for vores medlemmer.
Altid været optaget af god ledelse
Plastindustriens nye direktør er uddannet civilingeniør i Bygnings- og miljøteknik ved Aalborg Universitet, men noget atypisk for uddannelsen og tidsånden valgte Thomas Drustrup at skrive speciale om organisations- og ledelsessystemer.
– Det var nyskabende, at jeg valgte den kombination, men det lykkedes med lidt overtalelse at få den godkendt under studieordningen. Jeg synes, at uddannelsen oprindeligt var præget af en lidt for traditionel tankegang med meget fokus på rensning af miljøforurening frem for at se på, hvordan man i det hele taget kunne forebygge miljøforurening gennem planlægning og god ledelse. Der ønskede jeg at vende tingene lidt på hovedet.
LÆS MERE: Kom til goddag og farvel-reception
Den faglige interesse fra studietiden i Aalborg er holdt ved, og Thomas Drustrup har sidenhen taget et Certificate in Business Administration (CBA) fra AVT Institute of Executive Education.
Læs mere under annoncen… ###REKLAME###
Pendler fra Aalborg til København
En anden ting, der også er holdt ved gennem årene, er tilknytningen til Aalborg, hvor Thomas Drustrup i dag bor sammen med sin hustru Lone Drustrup, der er fysioterapeut.
LÆS MERE: Plastindustrien har fundet sin nye direktør
Sammen har parret to børn, og det er i høj grad af hensyn til familien, at Thomas Drustrup hver dag bruger over 3,5 times rejsetid til og fra arbejde.
– Jeg er utrolig glad for København, men både min hustru og jeg har vores familier i Nordjylland. Dem er vi tæt knyttet til. Og så har vi haft et ønske om, at vores piger også bevarer en tæt relation til bedsteforældre mm. Derfor synes jeg i virkeligheden også, at det fungerer rigtig godt med, at vi bor i Hammer Bakker tæt på lufthavnen i Aalborg, hvor jeg hver dag har mulighed for at pendle med fly til København. Det giver mig noget ekstra rejsetid, men jeg er samtidig ikke væk for længe ad gangen fra min familie, og det er min klare førsteprioritet, forklarer Thomas Drustrup, der samtidig vurderer, at han kan bruge to timer af rejsetiden som effektiv arbejdstid.
Udover plast og familien bruger Thomas Drustrup en stor andel af sine vågne timer på at køre mountainbike i skoven og at sætte hus i stand. Om sommeren bliver tiden brugt i forældrenes sejlbåd, og Thomas Drustrup har også fornylig erhvervet sig et jagttegn.