Det futuristiske Solar Impulse-fly vil næste år flyve jorden rundt udelukkende på solenergi. Højteknologiske materialer fra Bayer MaterialScience er med til at gøre det muligt.
Fremtidens fly har et vingefang på 72 meter, hvilket er i nærheden af vingefanget på de største passagerfly, men den lille kabine under vingerne har kun plads til én person, piloten. Det er et meget unikt fly, der er på vej til at udføre en ligeså unik mission: Den første bemandede flyvning Jorden rundt uden brændstof. På den historiske rejse vil det 2,3 ton tunge fly udelukkende være drevet af solenergi, der genereres af de omkring 17.200 solceller på vingerne.
Læs mere: |
Flyet blev indviet og præsenteret tidligere på måneden for de mange fremmødte, der var inviteret af de to schweiziske pionerer Bertrand Piccard and André Borschberg. De to indledte projektet for 10 år siden for at vise de enorme muligheder, som nye teknologier giver inden for energieffektivitet og vedvarende energi.
Det nye fly er en videreudvikling af den første prototype, som i 2010 gennemførte adskillige testflyvninger både nat og dag udelukkende på solenergi – først i Europa med en flyvning fra Schweiz til Paris og Bruxelles og senere til Spanien og Marokko. I 2013 gennemførte prototypen en flyvning på tværs af hele USA.
– Solar Impulse initiativet er både videnskabeligt og innovativt samtidigt med, at det skaber opmærksomhed i samfundet om vores behov for at spare på jordens ressourcer. Uden Bayer og virksomhedens mission ”Science For A Better Life” ville flyet aldrig have været let og effektivt nok til at kunne flyve dag og nat uden brændstof, fortalte Picard ved indvielsen.
Se video om Solar Impulse:
Innovative materialer
Om missionen lykkes eller ej, afhænger af de materialer, som flyet er konstrueret af. Maskinen skal være let for at kompensere for vægten af de batterier, der lagrer elektriciteten fra de mere end 17.000 solceller på vingerne. Derudover skal maskinen være yderst stærk for at kunne modstå de ekstreme forhold i den høje flyvehøjde.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Bayer MaterialScience har været officiel partner på projektet siden 2010, og virksomheden har udviklet et innovativt og skræddersyet plastmateriale til både prototypen og det nye fly. Derudover har virksomheden eneansvar for designet af skallen til cockpittet.
Yderst effektiv isolering
Bayer MaterialScience har bidraget med stor teknologisk ekspertise til projektet. Et af de materialer, som anvendes til formålet, er isoleringsmaterialet Baytherm ® Microcell. Dets isoleringsevne er op til 10 gange bedre end andre standarder. Den effektive isolering er yderst vigtig for flyet, da det skal modstå temperaturudsving fra minus 40 grader om natten til plus 40 grader om dagen.
Baytherm ® Microcell er anvendt til flyets dør, mens resten af cockpit-skallen er fremstillet af en anden type af stift polyurethanskum fra Bayer MaterialScience. Virksomheden står også for at levere et polyurethan/kulfiber kompositmateriale til dørlåsene og tynde plader af gennemsigtigt, højydelses polycarbonat til vinduerne. Selvom cockpittet er større end i den første prototype, er det kun en smule tungere.
Sølvfarvet belægning
Uden for cockpittet er der anvendt stift polyurethanskum fra Bayer MaterialScience til at isolere batterierne. Virksomheden leverer også råmaterialer til den sølvfarvede belægning, der dækker størstedelen af flyet og den lim, der holder tekstilstoffet under vingerne på plads.
Bayer MaterialScience leverer endvidere polycarbonat og polyurethan råmaterialer til andre markeder og industrier, for eksempel til letvægtskonstruktion i bilindustrien, til bygningsisolering og til varmestyring i forbrugerelektronik.
Virksomhedens involvering i Solar Impulse-projektet er i sidste ende til gavn for videreudviklingen af disse nøglesektorer. Bayer MaterialScience kan anvende det ”flyvende laboratorie” til at forbedre sine eksisterende produkter og løsninger yderligere og afprøve nye materialer og teknikker for derigennem at opdage nye potentielle anvendelsesmuligheder.