Plastfabrikant deltog i OK-forhandlinger: ’Arbejdsgiversiden mangler mod og mandshjerte’

Søndag morgen den 9. februar indgik CO-industri og DI en aftale om nye treårige overenskomster på industriens område. Det skete efter mere end 24 timers uafbrudte forhandlinger.

Aftalen betød bl.a., at lønmodtagerne kan glæde sig over, at mindstebetalingssatsen, der i dag udgør 108,7 kr., stiger med 1,5 kr. i år og igen med 1,65 kr. og 1,8 kr. de kommende år. Til sammenligning bød overenskomsten i 2012 på mere beskedne stigninger på 1,35 kr. i både 2012 og 2013.

Plastfabrikant sad med i forhandlingerne – og er ikke rigtig tilfreds

Fabrikant Hans Ulrich fra folieemballagevirksomheden Ulfoss Plastic sad med i de intensive forhandlinger. Det gjorde han som en fast del af DI’s 16 mand store forhandlingsudvalg, som altid medvirker i OK-forhandlingerne. 

Placeringen i udvalget har givet Hans Ulrich mulighed og sidde med helt inde i forhandlingernes maskinrum – og han er langt fra tilfreds. Hverken med resultatet eller med forløbet:

– I Danmark har vi over de seneste årtier bevilget hinanden for meget frihed. Den aftalte arbejdstid i Danmark er blandt de laveste i Europa. Jeg har både ved forhandlingerne nu og for to år siden foreslået, at vi stillede som krav til vores arbejdstagere, at den ugentlige arbejdstid gradvist over de kommende år skulle øges fra 37 til 40 timer. Men på arbejdsgiversiden i DI var der ikke mod og mandshjerte til at fremføre et sådant krav.

– Jeg er heller ikke begejstret for forhøjelsen af mindstelønnen og skifteholdstillæggene. Man skal huske på, at lønnen skal forhandles lokalt ude på virksomhederne, når vi taler om industriens overenskomst. Jeg har nok følt mig noget alene med mine for nogle markante synspunkter.

Der var givet op på forhånd

Ifølge Hans Ulrich er der ellers rigtig god grund til at indtage markante synspunkter:

– Siden år 2000 har den danske fremstillingsindustri overordnet set tabt betydeligt på konkurrenceevnen. Til trods for de sidste par år med løntilbageholdenhed har vi stadig et efterslæb på omkring 15 procent sammenlignet med år 2000. Vi skal som minimum tilbage til 2000-niveauet, hvis udflytningen af arbejdspladser skal bremses.  Det har sådan set også været DI’s indgang til forhandlingerne, men resultatet står slet ikke mål med ambitionen. Og det virkede som om, man egentlig havde givet op og erkendt det på forhånd.

DI: OK 2014 et skridt mod at genoprette konkurrenceevnen

– Med aftalen i dag tager vi endnu et vigtigt skridt mod at genoprette danske industrivirksomheders konkurrenceevne, så vi kan vinde de ordrer i udlandet, der giver vækst og arbejdspladser herhjemme.

LÆS MERE: DI's OK-forhandler deltager på Plastdagen

Det sagde adm. direktør i DI Karsten Dybvad om overenskomsten tilbage i februar. Hans Ulrich er enig et stykke af vejen, men han synes bare ikke, det er godt nok:

– Man kan godt argumentere for, at det går den rette vej. Det går bare slet ikke hurtigt nok. Hver dag mister vi danske arbejdspladser, fordi Danmark er et alt for dyrt land at drive virksomhed i. Det synspunkt må jeg så åbenbart konstatere, at der ikke er vilje til at til at forfølge i DI. Det er i hvert fald ikke fordi, jeg ikke fremført det.

Konkurrenceevnen i dansk fremstillingsindustri over tid: 

Relative lønenhedsomkostninger over tid. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Glæder sig over varighed og fokus på uddannelse

Hans Ulrich kan dog også godt finde enkelte ting at glæde sig over i den nye aftale:

– Selvom jeg ikke deler begejstringen over aftalens hovedelementer, så er det jo da bestemt positivt, at der er tale om en treårig aftale. Det giver virksomhederne en vished og ro i længere tid.

Også overenskomstens elementer omkring uddannelse finder Hans Ulrich positive. Aftalen sænker anciennitetskravet for uddannelse, der er støttet af Industriens Kompetenceudviklingsfond, fra 9 måneder til 6 måneder. Derudover får medarbejdere mulighed for en ekstra uges uddannelse i forbindelse med afskedigelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond:

– Jeg mener egentlig ikke, at vi som arbejdsgivere kan være kede af, at der bliver sat penge af til uddannelse, så længe de så også bliver brugt til uddannelse og opkvalificering af vores fælles arbejdsstyrke, siger Hans Ulrich.