Gå-hjem-møde om micro-CT’s anvendelsesmuligheder

Ikke-kategoriseret

Torsdag den 10. april inviterer Teknologisk Institut til et gå-hjem-møde om CT-scannings anvendelsesmuligheder inden for industrien. Blandt andet vil vinderen af Kompositsektionens Forsknings & Uddannelsespris – Jens Zangenberg (LM Wind Power) – holde oplæg om micro-CT til fiberanalyse.

Del:

Teknologisk Institut (Måling og Kvalitet) inviterer alle interesserede til et gå-hjem-møde om CT-scannings anvendelsesmuligheder inden for industrien. Det foregår torsdag den 10. april kl. 14.00-16.30 på Gregersensvej 1 i Taastrup.

CT-scanning er ikke længere en metode der er forbeholdt hospitalsverdenen. Indenfor de sidste år, har der været en stor udvikling indenfor industriel CT-scanning, og med de nyeste scannere kan man måle helt ned på micrometer niveau (under 1 μm).

Metoden adskiller sig fra andre analysemetoder, ved at den er ikke-destruktiv og ikke kræver forbehandling af emnet på nogen måde. Røntgenstråling bruges til at visualisere et emne fuldstændigt i 3D, således at både indre og ydre strukturer står klart frem.

Inden for det industrielle område, kan micro-CT scanning bruges til ikke-destruktiv karakterisering og dimen­sionelle opmålinger, af blandt andet indre materialestrukturer, såsom fibre, porøsitet, defekter, partikler, coating og meget mere.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Prisvinder er oplægsholder

Blandt mødets oplægsholdere er Jens Zangenberg (LM Wind Power), der tidligere i år blev tildelt Kompositsektionens Forsknings- & Uddannelsespris.

LÆS MERE: Jens Zangenberg – vinder af sektionens F&U-pris

Dagens program:

14.00: Velkomst

14.10-14.40: micro-CT – Lonnie Andersen/Teknologisk Institut

14.40-14.55: micro-CT til karakterisering af porøsitet – Biomar/Hanne Tolderlund Rasmussen

14.55-15.10: micro-CT til fiberanalyse – LM Wind Power/Jens Zangenberg

15.10-15.40: Kaffe og kage

15.40-16.20: Tur i laboratoriet

16.10-16.30: Opsummering og tak for i dag

Tilmelding sker via mail til Lonnie Andersen – lua@teknologisk.dk.