Fiberline-direktør til TV Avisen: OK 2014 skal styrke konkurrenceevnen

Ikke-kategoriseret

I starten af januar blev overenskomstforhandlingerne på industriens område skudt i gang. I den forbindelse bragte TV Avisen et længere indslag om overenskomstforhandlinger, hvor Fiberline Composites i Middelfart medvirkede. Se indslaget her.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

I starten af januar begyndte overenskomstforhandlingerne mellem DI og CO-industri. Forhandlingerne er blevet imødeset med spænding, og den samlede danske presse satte straks massivt fokus på emnet.

Blandt andet bragte TV Avisen et indslag med Middelfart-virksomheden Fiberline Composites som casevirksomhed. I indslaget – som du kan se ved at klikke her (ca. 18 minutter inde i programmet) – interviewer TV Avisen blandt andet tillidsmand Jørn Pedersen og administrerende direktør Peter Thorning.

Peter Thorning udtaler bl.a. andet, at han håber, at overenskomstforhandlingerne kan være med til at skabe nye industriarbejdspladser i Danmark:

– Vi bør skabe flere industriarbejdspladser i Danmark, og det gør vi kun ved at sikre en stærkere konkurrencekraft.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

DI: Den positive udvikling skal fortsættes

Det synspunkt er helt på linje med DI’s administrerende direktør og chefforhandler Karsten Dybvad:

 – De seneste år har vi taget hul på at forbedre konkurrenceevnen. Det skal vi fortsætte med, så vi kan få skabt flere arbejdspladser, og et fornuftigt niveau for reallønnen opnås kun gennem en stærk konkurrencekraft.

De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem DI og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 240.000 medarbejdere.

Forhandlingerne skal efter planerne være færdige tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig – det vil sige inden den 7. februar 2014.