Stort dansk forskningsprojekt fokuserer på at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne ved at indsamle analysedata om eksempelvis automatisering, produktion og ledelse. De virksomheder, der deltager i projektet, får løbende gratis adgang til en række anbefalinger og benchmarkingværktøjer, som kan gøre en konkret forskel i den enkelte virksomhed.
Konkurrenceevnen i danske fremstillingsvirksomheder er under pres. Hvis den udvikling skal vendes, så kræver det nytænkning og idéudvikling. Derfor har bl.a. Industriens Fond valgt at støtte etableringen af AIM-projektet – et stort dansk forskningsprojekt med fokus på betydningen af avanceret teknologi i danske fremstillingsvirksomheder.
Projektet har til formål at analysere, hvor stort et potentiale der er i, at virksomheder bl.a. automatiserer og effektiviserer yderligere. Analysen kræver først og fremmest en stor mængde analysedata, og de virksomheder, der bidrager til indsamlingen, får løbende adgang til ny viden og nye forskningsresultater, som kan anvendes til at optimere produktionen i den enkelte virksomhed.
Læs mere under annoncen… ###REKLAME###
Bag projektet står bl.a. Teknologisk Institut og Copenhagen Business School, hvorfra professor Anders Sørensen deltager. Anders Sørensen er i forvejen et kendt navn i plastbranchen, da han deltog som oplægsholder om produktivitet på Plastindustriens Netværksdag i 2012.
LÆS MERE: Netværk og produktivitet
Alt for få plastvirksomheder deltager
Ambitionen er, at 500 virksomheder samlet set deltager i projektet. Indtil videre er kun 42 plastvirksomheder tilmeldt. Når antallet af medvirkende plastvirksomheder ikke er højere, betyder det, at AIM-projektet har sværere ved at nå frem til anbefalinger målrettet plastbranchen,
Derfor efterlyser folkene bag projektet, at endnu flere plastvirksomheder. Deadline for tilmelding/udfyldelsen af et spørgeskema (af ca. 1 times varighed) er den 1. juli.
Blandt de deltagende plastvirksomheder – som altså gratis får adgang til projektets resultater indenfor automatisering, produktion, ledelse, decentralisering og medarbejderudvikling – er bl.a. Stål og Plast, Tunetanken, CUC Engineering og Ulstrup Plast.
LÆS MERE: International konkurrence styrker industriens produktivitet