Polymerteknisk Selskab sætter fokus på prototypefremstilling

Ikke-kategoriseret

Den 14. maj afholder Polymerteknisk Selskab et heldagsarrangement på Hotel Legoland i Billund med fokus på prototypefremstilling. Formålet med dagens program er at give en status på, hvor langt udviklingen er kommet, og hvilke muligheder fremtiden byder på.  

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Hotel Legoland i Billund er den 14. maj centrum for et heldagsarrangement om prototypefremstillingens muligheder og begrænsninger. Arrangøren er Polymerteknisk Selskab, og på programmet er bl.a. oplægsholdere fra LEGO, DTU Additiv, Aarhus Universitet og Coloplast A/S.

Prototyper har i daglig tale længe været kendt som SLA modeller, men udviklingen går i retning af Additiv Manufacturing (AM), som bliver mere og mere almindeligt. 

Læs mere om program & tilmelding:  

 

Heldagsarrangementet sætter fokus på kendte teknologier med en opdatering på ”State of the Art” indenfor området. Der er sket en rivende udvikling fra de første modeller i sprøde materialer og med tvivlsomme tolerancer på modellerne.

I dag er viften af materialer, metoder, nøjagtighed osv. udvidet betydeligt. Desto mere vigtigt bliver det at benytte den rette metode for at få netop de egenskaber belyst, som prototypen skal afklare.

Ud over de traditionelle områder vil der den 14. maj også blive sat fokus på muligheder indenfor enkeltstyk produktion og forsøge at tegne et muligt billede af fremtidige områder, der kan drage nytte af AM.

Arrangementet foregår i tidsrummet klokken 9.00-16.00, og sidste chance for tilmelding er den 12. maj.