Plastic Fantastic i Fredericia

Ikke-kategoriseret

Den 29. maj afholder ATV-SEMAPP/Teknologisk Vidensdeling i samarbejde med Plastindustrien en temadag i Fredericia under overskriften ’Plastic Fantastic’. Fokus vil være på plasttypers specielle egenskaber, der gør det muligt at differentiere produkter, tilføje ny funktionalitet eller at bruge plast i helt nye sammenhænge.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Hvis man er interesseret i at vide mere om plasttyper med specielle og nyskabende egenskaber, så er der god grund til at tilmelde sig temadagen ’Plastic Fantastic’ den 29. maj i Fredericia. Temadagen arrangeres af ATV-SEMAPP/Teknologisk Vidensdeling bl.a. i samarbejde med Plastindustrien.

Læs mere om program og tilmelding: 

 

På programmet er bl.a. oplæg om high-gravity plast, varmeledende plast, bionedbrydeligt plast, farveskiftende plast, shape memory plast, vandopløseligt plast, shape retaining plast, vibrationsdæmpende plast og en række andre funktionelle plastmaterialer, som ikke er nævnt i “Plastens ABC”.

Spændende oplægsholdere er på plakaten

Blandt temadagens oplægsholdere er bl.a. repræsentanter fra SP Moulding A/S, Teknologisk Institut, Sabic Innovative Plastics og LEGO A/S.

Som et nyt initiativ vil der i forbindelse med seminaret blive afholdt en mikro-messe, hvor der bliver lejlighed til tale med foredragsholderne, modtage produktdokumentation, samt se og røre ved vareprøver på de præsenterede materialer.

’Plastic Fantastic’ afholdes på Triny Hotel og Konferencecenter i Snoghøj, Fredericia i tidsrummet 9.00-16.05.