Millioner til innovation – noget for din virksomhed?

Ikke-kategoriseret

Dansk erhvervsliv har på fem år hentet over 1 milliard kroner til udvikling af ny teknologi og innovation fra EU's forskningsprogram (FP7). Styrelsen for Forskning og Innovation holder kurset ’Forskning med faktura’ den 13. juni 2013 i København. Her kan du lære mere om, hvordan din virksomhed kan drage nytte af at deltage i et EU-projekt.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Dansk erhvervsliv har på fem år hentet over 1 milliard kroner til millioner til forskning, udvikling af ny teknologi og innovation fra EU's forskningsprogram (FP7). Projekterne og indsatsen er ofte tæt koblet til virksomhedens forretnings- og udviklingsstrategi og en kilde til viden, internationalt netværk og bedre indtjening.

Mange virksomheder kan drage nytte af at deltage i EU-projekt, men nogle virksomhedsledere tøver med at involvere sig, da det umiddelbart kan være svært at gennemskue, hvordan den enkelte virksomhed kan profitere af projektet:   

Hvad kan jeg byde ind med, og hvad indebærer det at være med i et europæisk samarbejdsprojekt? Hvad med rettighederne? Hvordan sikrer jeg som f.eks. SMV mine interesser i et stort projekt? Og hvordan tackler jeg evt. modstridende interesser i et stort projekt? Hvilke krav stiller EU?

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Kursus giver ny viden

Den 13. juni 2013 afholder EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Innovation et kursus med titlen ’Forskning med faktura’. Formålet med kurset er netop at klæde danske virksomheder bedre på, så de i højere grad tænker deres forretningsmæssige interesser ind i større EU-projekter. 

Læs mere om kurset og tilmelding:

 

Virksomhederne bliver med andre ord mere afklaret på, hvad det indebærer at deltage, hvordan aftalerne skal skrues sammen, og hvordan en strategi for intellektuelle rettigheder kan styrke projektet allerede i ansøgningsfasen.

Via præsentationer og eksempler får deltagerne en grundig indføring i reglerne og mulighederne for videnhåndtering og håndtering af intellektuelle ejendomsrettigheder i et EU-projekt. Desuden får deltagerne via blandt andet cases redskaber til at forebygge og håndtere potentielle konflikter mellem projektpartnere og viden, som de kan bruge til at optimere deres udnyttelse af projektresultaterne.