Højteknologifonden investerer i ambitiøse forskningssamarbejder, hvor målet er at skabe ny banebrydende teknologi med store kommercielle potentialer. I 2013 har Højteknologifonden hele 530 millioner kroner klar, og din virksomhed har nu mulighed for at søge om risikovillig finansiering.
Højteknologifondens mission er at skabe værdi i det danske samfund ved at investere risikovilligt i markante højteknologiske tiltag, som bygger bro mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner.
I 2013 har Højteknologifonden 530 millioner kroner klar til risikovillige investeringer. Det er muligt at søge om finansiering til enten et højteknologisk projekt eller til en højteknologisk platform.
Læs mere om Højteknologifonden:
|
Et højteknologisk projekt er defineret ved at være et samarbejde mellem en eller flere virksomheder og en eller flere offentlige forskningsinstitutioner. Projektets mål er inden for en nærmere fastsat tidshorisont (oftest 2-4 år) at fremstille et nyt produkt. Typisk er det samlede budget på 5-30 millioner kroner, hvoraf Højteknologifondens investering er i størrelsesordenen 2,5-15 millioner kroner.
En højteknologisk platform er ligeledes defineret ved at være et samarbejde mellem en eller flere virksomheder og en eller flere offentlige forskningsinstitutioner. Formålet er dog ikke at udvikle et konkret produkt, men langsigtet udvikling af ny banebrydende teknologi, som for de deltagende virksomheder kan muliggøre indtil flere nye kommercielle aktiver. Typisk er det samlede budget på 30-150 millioner kroner, hvoraf Højteknologifondens investering er i størrelsesordenen 15-75 millioner kroner.
Frist for interessetilkendegivelser er den 21. august 2013 kl. 12:00.
Læs mere under annoncen… ###REKLAME###
Styrker både virksomheder og forskning
Harvard Business School har i en nylig forskningsartikel undersøgt de mindre virksomheder i Højteknologifondens portefølje. Analysen fra Harvard Business School viser, at mindre virksomheder i Fondens portefølje generelt skaber sig en stærkere forskningsmæssig position og flerdobler antallet af nye patenter. Dertil kommer en positiv jobskabelse og mindre risiko for konkurs (Harvard Business School, 2013).
Claus Henriksen, der er chef for virksomhedsudvikling i Plastindustrien, giver også Højteknologien en anbefaling med på vejen:
– Højteknologifonden er den bedst fungerende offentlige stimulering af forskning og udvikling i DK, hvilket Harvard Business School også senest har bekræftet. Det er oplagt, at vores medlemsvirksomheder kontakter Højteknologifonden, hvis de har et relevant projekt, der mangler medfinansiering – det er let og uden administrativt bureaukrati.