Dan Hill Plast – plastik med overskud

Ikke-kategoriseret

Dan Hill Plast i Hornsyld fortsætter med at skabe overskud på produktion af alverdens plastikprodukter. Virksomheden har netop præsenteret årsregnskab for 2012, hvor overskuddet rundede 4 millioner kroner.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Det går godt hos Dan Hill Plast i Hornsyld. I år 2011 havde virksomheden et overskud på 2,7 millioner kroner, og det overskud er nu vokset sig endnu større. Dan Hill Plast har netop præsenteret årsregnskab for år 2012, og virksomheden har sidst år skabt et overskud på over 4 millioner kroner.

En af årsagerne til den positive udvikling er, at Dan Hill Plast sidste år begyndte at levere produkter til Dansk Retursystem.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Udviklingen fortsætter

Selvom der er sorte tal på bundlinjen, så får det ikke virksomhedens direktør, Peder Madsen, til at sætte farten ned:

– Vi skal heller ikke hvile på laurbærrene. Selvom det går godt nu, er det stadig et usikkert marked, vi befinder os i, udtalte Peder Madsen forleden til Horsens Folkeblad.

Direktøren forventer dog, at der stadigvæk er et pænt resultat på bundlinjen, når regnskabet for år 2013 skal gøres op.

Dan Hill Plast beskæftiger i dag 30 ansatte, og virksomheden producerer et bred palet af plastikprodukter – eksempelvis sparebøsser og ventilationsdele.