Regeringen anbefaler en afskaffelse af emballageafgiften i deres nye Vækstplan DK. Plastindustrien glæder sig over forslaget, der vil fjerne en masse bureaukrati og dermed lette vilkårene for erhvervslivet helt uden at skade miljøet.
Af Peter Skov, direktør i Plastindustrien
Den nuværende danske emballageafgift påvirker ikke emballagevalget, så det bliver mere bæredygtigt. Der er fx ingen tegn på, at plastforbruget til emballage i Danmark er mindre end i andre europæiske lande til trods for vores markant højere afgift.
Samme konklusion, når de miljøøkonomiske vismænd til i deres nyligt offentliggjorte rapport. Her skriver de bl.a., at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvad formålet med emballageafgiften reelt er, hvis der ses bort fra, at afgifterne bibeholdes af provenuhensyn.
Derfor er det glædeligt, at regeringen i deres nye Vækstplan DK-udspil lægger op til at afskaffe afgiften. Uden at skade miljøet vil det lette vilkårene for erhvervslivet og styrke konkurrenceevnen. Afgiften indebærer nemligt, som det er nu, et stort administrativt arbejde, både for danske fremstillingsvirksomheder og importører af emballerede varer. Det er kompliceret og tidskrævende for virksomhederne, når de skal opgøre deres afgiftsgrundlag. Der er i alt 12 forskellige satser, og i en del tilfælde skal emballagerne skille sad, og de enkelte dele vejes, for at kunne beregne afgiften. I alt er ca. 1.000 virksomheder registreret for den vægtbaserede emballage afgift. Det er relativt mange sammenlignet med andre afgifter
Læs mere under annoncen… ###REKLAME###
Afgift uden effekt
Plast bidrager med ca. 70 procent af provenuet fra den vægtbaserede emballageafgift – et provenu der aldrig har været brugt til at understøtte genanvendelsen af plastemballage i Danmark. Genanvendelsen er derimod sket ved indsamling af emballageaffald fra erhverv, understøttet af kampagner og regulering. Derduover foregår der helt uafhængigt af afgiften både i Danmark og internationalt heldigvis også en løbende optimering af de fleste emballager, så vægten reduceres. Det sker fordi omkostningen til råvare og nødvendig energi til fremstillingsproces afhænger af vægten.
Selv om afgiften har 12 materialesatser, så tager afgiften ikke hensyn til, at det miljømæssigt rigtige valg af emballage afhænger af de funktionskrav, som stilles til emballagen. Man kan faktisk ret sjældent skifte mellem forskellige materialer på grund af funktionskravene. Hvis man tager plast som eksempel, så bruges materialet på grund af barriereegenskaber, gennemsigtighed, forsegling og lav vægt. Det giver i mange tilfælde så store fordele for fyldeproces, transport, holdbarhed, sikkerhed og præsentation af varen, at plast vælges til trods for, at afgiften er høj.
Samme emballage på tværs af grænser
Dertil kommer, at mange produkter, der er omfattet af afgiften, handles over grænser, og her er det en samlet vurdering af emballagevalget i Danmark og i udlandet, der tæller. Hvis ketchup fyldes på plastflasker i fx Frankrig, så vil man ikke fremstille en speciel emballage til det danske marked på grund af en dansk afgift. På samme måde vil et dansk produkt, der eksporteres i betydeligt omfang, ikke blive emballeret specielt til det danske marked.
Vi kan kun identificere et produkt, hvor emballagevalget klart er dikteret af afgiften. Det drejer sig om æggebakker, der i Danmark er i støbe-pap, mens man i andre lande benytter bakker i hård plastfolie. Det er billigere for ægproducenten, men ikke nødvendigvis for husholdningerne, idet plastæggebakker beskytter æggene meget bedre en de bakker, vi benytter i Danmark.
En fjernelse af afgiften i øvrigt forventes at slå igennem på priserne på en række dagligvarer og dermed lette danskernes hverdag samt bidrage til en reduktion af grænsehandelen. Der er derfor rigtig mange gode grunde til at lægge emballageafgiften i graven.