Ny alliance vil udvide kendskabet til PVC i sundhedssektoren

Ikke-kategoriseret

PVCMed er en ny alliance bestående af en række europæiske virksomheder, der producerer til medicoindustrien. Alliancen vil gerne fremme både brugen, påskønnelsen og værdien af PVC i sundhedssektoren.

Del:

Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien

Siden 1960'erne har PVC været almindeligt anvendt til fremstilling af medicinsk udstyr. Det være sig både udstyr til screening, diagnosticering, behandling og pleje såvel som i opbygningen af hygiejniske miljøer på hospitaler. Næsten 30 procent af alt plastbaseret medicinsk udstyr er lavet af PVC.

Kvaliteten og sikkerheden ved det PVC-baserede medicinske udstyr garanterer effektive og økonomisk ansvarlige sundhedssystemer, der løbende redder både liv og forbedrer livskvaliteten hos mange patienter. Produkterne har også vist sig afgørende for at reducere risikoen for livstruende sundhedsplejeerhvervede infektioner.

Under navnet PVCMed går en række europæiske PVC-virksomheder nu sammen om at sætte fokus på netop disse positive aspekter ved brugen af PVC i sundhedssektoren. Både råvareproducenter, blødgørerproducenter og PVC-forarbejdende virksomheder er repræsenteret. Alliancens mål er at skabe en fælles platform for kommunikation med repræsentanter for sundhedssektoren, lovgivere og andre om anvendelsen af PVC i sundhedssektoren.

Læs resten af nyheden under annoncen…###REKLAME###

Vil fremme dialog og miljøansvarlig og innovativ brug af PVC

– Aktivt rettet mod sundhedssektoren vil PVCMed Alliancen kommunikere om PVC, tilsætningsstofferne, egenskaberne og det væsentlige bidrag materialet yder med hensyn til patientbehandlingen. Alliancen vil også fremme innovativ og miljøansvarlig praksis i forbindelse med PVC-anvendelsen, forklarer PVCMed Alliancens talsmand Brigitte Dero.

PVCMed Alliancen har lanceret en ny hjemmeside www.pvcmed.org. Ole Grøndahl Hansen er direktør for PVC Informationsrådet i Danmark og projektleder for PVCMed. Han siger om siden:

– Gennem formidlingen af anerkendt videnskabeligt baseret information til sundhedsverdenen og myndighederne vil det nye site bidrage til at øge kendskabet til brugen af PVC og blødgørere. Vores interaktive hjemmeside og blog vil også give os mulighed for at styrke dialogen med alle relevante aktører. En dialog der skal medvirke til at vi gennem samarbejder søger effektive løsninger på fortsat at forbedre sundhedsplejen på både kort og langt sigt.

Grøndahl Hansen siger videre:

– PVCMed Alliancen vil eksempelvis søge partnerskaber med offentlige instanser og sundhedsmyndigheder med det formål at finde genanvendelsesløsninger til de affaldsfraktioner i PVC, der rent faktisk kan genanvendes.

Medlemmer af PVCMed Alliancen tæller ECVM, BASF, Eastman, OXEA, Renolit, Tarkett og Colorite Europa.