Lær mere om isolering med PUR på Building Green

Ikke-kategoriseret

PUR-sektionen deltager på næste uges Building Green messe i Forum. Det sker for at gøre opmærksom på PUR-materialets mange gode og energieffektive løsninger, når det kommer til isolering. 

Del:

Isolering med polyurethan – i daglig tale bare PUR – er en af de mest effektive isoleringsløsninger, der findes. Selv med en minimal isoleringstykkelse har PUR nemlig en meget høj termisk ydeevne. Det betyder, at du skal bruge et meget tyndere lag isolering, når du isolerer PUR, sammenlignet med hvis du isolerer med andre materialer.

For at gøre opmærksom på materialets fordele deltager PUR-sektionen på Building Green messen i Forum 10.-11. oktober 2012. PUR-sektionen er en af syv faglige sektioner under Plastindustrien i Danmark.

– Alle typer isolering kan være med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. PUR gør det bare med et meget højt energimæssigt effektivitetsniveau. Derfor kan PUR-isolering være med til at løse problemet med klimaforandringer på en bæredygtig måde,” siger faglig sekretær i PUR-sektionen Thomas Brønnum.

Thomas Brønnum siger videre:

– Udover de klimamæssige fordele så gør den minimale tykkelse også, at skal der foretages færre justeringer i bygningsdesignet for at tage højde for den nødvendige isoleringsdybde. Det giver omkostningsbesparelser, fordi det minimerer påvirkningen af f.eks. udhængsdybde, strøer, spær og stolper samt størrelsen af den samlede konstruktion.

Mød PUR-sektionen på Building Green på stand nr. 45

Deltagelsen på Building Green er en fortsættelse af PUR-sektionens arbejde med at promovere PUR-isolering i byggeriet. Det arbejde startede med en stor temadag på Nyborg Strand sidste år, hvor brochuren ’Polyurethanisolering i Byggeriet – Eksempelsamling’ blev præsenteret. Denne brochure vil på Building Green foreligge i en opdateret udgave.

PUR-sektionens medlemsvirksomheder spænder fra mindre, lokale virksomheder til store globale aktører samt råvare- og maskinleverandører. På standen på Building Green vil der være repræsentanter fra DC-System Insulation A/S, Kingspan Insulation Ltd., Bayer MaterialScience, Nortec-Cannon A/S og United Foam ApS.

Du kan møde PUR-sektionen på Building Green på stand nr. 45