Præsentationer fra Netværksdagen 2025
Kina ændrer spillereglerne – fra vækstmarked til frontløber

1
Kina-ekspert Christina Boutrup gav et tankevækkende indblik i et Kina, der nu sætter tempoet på højteknologi, grøn energi og digitalisering — og hvorfor Europa skal skrue markant op for innovationen for at følge med.
Find præsentationen her: Den grønne supermagt (Christina Boutrup)
Temaspor 1: Innovation og nye trends – erfaringer fra K-messen 2025

Temaspor 1
Et panel af medlemsvirksomheder delte de vigtigste tendenser fra K-messen i Düsseldorf, hvor AI, automatisering og nye genanvendelsesteknologier fyldte mest — sammen med perspektiver på Kinas voksende rolle og behovet for stærkere cybersikkerhed i produktionen.
Find præsentationen her: Innovation og nye trends – erfaringer fra K-messen 2025
Temaspor 2: Fokus på lovgivningen om mikroplast

Temaspor 2 (1)
Maria Thestrup Jensen fra Miljøstyrelsen gav en praksisnær gennemgang af EU’s nye mikroplastrestriktioner, hvad de betyder for virksomheder, og hvordan man konkret arbejder med mærkning, indberetning og dokumentation af plastgranulat.
Find præsentationen her: Fokus på lovgivningen om mikroplast (Maria Thestrup Jensen)
Temaspor 3: Sådan navigerer virksomheder i fremtidens usikre markeder

Joachim Finkielman
Joachim Finkielman fra DI Forsvar og Sikkerhed satte fokus på geopolitisk uro, cybertrusler og sårbare forsyningskæder og viste, hvordan også virksomheder uden for den klassiske forsvarsindustri kan spille en vigtig rolle i opbygningen af Danmarks sikkerhed gennem nye partnerskaber og en stærk sikkerhedskultur.
Find præsentationen her: Sådan navigerer virksomheder i fremtidens usikre markeder (Joachim Finkielman)
Krisestyring og beredskab i en usikker verden

Norman Kristiansen
Norman Kristiansen fra Guardian Solutions gav dagens sidste oplæg og delte konkrete råd til krisestyring i uforudsigelige omgivelser med fokus på beredskab, lokale partnerskaber og klare procedurer. Med afsæt i sine erfaringer fra internationale sikkerhedsopgaver, og sin baggrund i Jægerkorpset, viste han hvordan beslutninger under pres og tydelige procedurer kan være afgørende når meget er på spil.
Find præsentationen her: Krisestyring og beredskab i en usikker verden (Norman Kristiansen)