Westpack giver initiativpris videre til kunder

Plast i medierne
Del:

Emballagevirksomheden Westpack modtog i marts Initiativprisen, der uddeles af Nordea. Men nu har virksomheden givet prisen på 25.000 kroner videre til to af sine kunder. »Da vi fik prisen, sendte vi information til vores kunder, hvor vi også takkede dem, da vi synes, at de har en del æren for, at vi fik prisen. Samtidig synes vi, at en sjov og innovativ måde at bringe prisen videre på var at tilbyde kunderne, at de kunne vinde et arrangement med en af landets salgstrænere,« siger Morten Dalsgaard, der er administrerende direktør for Westpack. Kilde: Lemvig Folkeblad