Værnemidler til sundhedsvæsnet testes og godkendes døgnet rundt

Plast i medierne
Del:

Både i Danmark og resten af verden er behovet for værnemidler akut, og mange virksomheder omstiller i disse dage deres produktion til at fremstille værnemidler, ligesom importører og sundhedsmyndigheder forsøger at skaffe så mange leverancer som muligt. I laboratoriet for produkttest hos FORCE Technology i Brøndby arbejder en række af vores teknikere lige nu i døgndrift for at teste og godkende disse værnemidler til sundhedsvæsnet. De værnemidler, der testes i øjeblikket, er bl.a. udstyr produceret udenfor EU, som ikke er godkendt efter europæiske standarder og hvor det skal sikres, at det lever op til standarderne, inden det kan frigives til det europæiske marked. Men der er også værnemidler, som er produceret af nye producenter, som har omstillet produktionen.

Kilde: Force.dk