Studerende får pris for idé til genbrug af plast i flygtningelejre

Plast i medierne
Del:

Tre studerende har netop fået en Project Plastic-pris for deres bæredygtige og økonomisk interessante koncept til genanvendelse af plast i flygtningelejre. ”Det er nok den mest gennemarbejdede opgave, jeg nogensinde har lavet.” Ordene kommer fra Marlene Schmidt Pedersen, der er en af de tre DTU-studerende, som netop har modtaget en Project Plastic-pris for deres koncept til at øge bæredygtigheden i flygtningelejre. ”Vi valgte at se på indsamling og genanvendelse af plast i flygtningelejren sammen med den danske arkitektvirksomhed Lendager Group, der har specialiseret sig i cirkulære løsninger. I den forbindelse har vi tænkt hele strukturen for konceptet igennem og overvejet, hvordan det bedst kan skrues sammen for at sikre interesse hos de flygtninge, der skal overtage og leve af at gennemføre vores idé,” siger Marlene.

Kilde: DTU.dk