Ny designguide ventes i begyndelsen af 2023

Plast i medierne
Del:

I slutningen af november mødtes nogle af aktørerne til den nye designguide. Foto: Plastindustrien

I 2019 blev Plastindustriens designguide offentliggjort for første gang.

Nu er en relancering på vej. Det fortæller Plastindustrien på sin hjemmeside.

– Det har været helt afgørende, at designguiden bliver bakket op af både produktionsvirksomheder, ngo’er og kommuner. Det giver modellerne og definitionerne, som vi alle sammen nu bruger, en tyngde og en troværdighed, man ikke ville kunne få, hvis kun én af parterne stod bag, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk om det arbejde, som virksomheder, NGO’er, Københavns Kommune og Plastindustrien selv har lagt i arbejdet.

– Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har spillet meget vigtige roller i arbejdet. Dels på grund af den store viden om affaldssortering og miljøbeskyttelse, de har bidraget med, dels for den legitimitet og bredde de har tilført guiden, siger Christina Busk i en udtalelse.

I alt 16 arbejdsgrupper er med til at vende alt fra fleksible folier, piktogrammer og genbrugsmodeller til begrebet cirkularitet og de facto-standarder.

Kilde: Plastforum