Mikroplast fundet i sneen på Antarktis for første gang

Plast i medierne
Del:

Forskere fra University of Canterbury har fundet mikroplast i nysneen på Antarktis’ Ross Ice Shelf i større mængder end i det omkringliggende hav. De fundne plastpartikler består af 13 forskellige typer, hvoraf den mest almindelige var PET. I alt 19 prøver blev taget af sneen i området plus et par prøver taget på de nærliggende forskningsstationer Scott Base og McMurdo Station. Forskerne ventede ikke at finde mikroplast i sneen overhovedet, så de sidstnævnte prøver blev mest taget for at sikre mikroplast at studere. Det viste sig dog ikke at være nødvendigt, da alle 19 sneprøver indeholdt mikroplast. I gennemsnit fandt forskerne 29 mikroplastpartikler per liter smeltet sne, hvilket er en større mængde end i det omkringliggende Rosshav og havisen i området