Kineserne kopierer rask væk – og det koster kassen

Plast i medierne
Del:

Kopister i industrien er langt fra et overstået kapitel. Det viste verdens største plastmesse K2019 med al tydelighed. På messestandende var virksomhederne meget opmærksomme på, at der ikke blev taget billeder eller filmet. Mange virksomheder har desværre oplevet at deres teknologi er blevet kopieret. – Vi kan se vores teknik kopieret i Kina. Der stjæles med arme og ben. Og det eneste vi kan gøre ved det er at vi på alle messer afdækker de vitale og special udviklede dele i maskinen. Heldigvis er der så meget knowhow i maskinerne, som er meget svært at kopiere, desuden investerer vi meget i udvikling af maskinerne så vi altid vil være et skridt foran, fortæller adm. direktør i Roll-O-Matic, Birger Elmgaard Sørensen.