Hvem skal vinde Plastprisen 2020?

Plast i medierne
Del:

Nu begynder jagten på den næste modtager af Plastprisen, som sidste år gik til Camilla Haustrup Hermansen for arbejdet med at fremme den grønne omstilling i emballagevirksomheden Plus Pack A/S. Adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup håber, at der igen i år vil være mange indstillinger til Plastprisen: – Vi er i Plastindustrien meget optaget af at formidle de gode historier om vores virksomheder, vores produkter, vores materialer og de mennesker, der er en uundværlig del af branchen. Med Plastprisen ønsker vi at fremhæve og hylde de virksomheder og personer, der gør en ekstraordinær indsats for at bidrage positivt til plastbranchens fremtid.