Engangsvisirer sat i produktion: Fik idéen ved vandet i Hou

Plast i medierne
Del:

En gåtur med hunden langs vandet ved Strandgade gav Jan Locher en lys idé. Siden blev der arbejdet hurtigt, og de første 10.000 engangsviser er på vej til Færøerne. Sammen med sin hustru ejer han firmaet Hounisen Laboratorieudstyr, der holder til i Skanderborg. Firmaet sælger udstyr til laboratorier og sygehuse og får en del varer fra Kina. – Vi skulle sende nogle ansigtsvisirer, mundbind og slanger ud, men pludselig begyndte strømmen af varer at gå i stå. Så gik jeg nede ved vandet med min hund og var egentlig pisseirriteret over det. Så begyndte det at regne, så mine briller blev våde. Så var det, jeg kom til at tænke, hvad nu hvis man kan lave et stykke pleksiglas til at hænge ned, og man kan tage dem af bagefter, forklarer Jan Locher.

Kilde: Stiften.dk