20 års arbejde slut: Evida og Wavin sender stålet på pension

Plast i medierne
Del:

Et stort renoveringsprojekt, der så sin begyndelse ved årstusindskiftet, er ved vejs ende. I januar måned blev den sidste strækning i det danske gadenet med gamle stålledninger til gasdistribution, strømpeforede ledninger, skiftet ud med plastledninger. Det betyder, at Evida nu har et nationalt homogent gadenet til gasdistribution bestående af plastledninger. Det er Wavin, der har leveret de nye plastledninger, mens Evida selv har stået for udskiftningen. I alt er over 11.400 meter stålrør skiftet.