Netværket for fødevarekontaktmaterialer

Vil du være klogere på udviklingen og regulering indenfor fødevarekontakt og plast. Så deltag i Plastindustriens nye netværk og få adgang til værdifulde relationer og værdifuld viden.

Del:

I november 2015 lancerede Plastindustrien et nyt netværk for fødevarekontaktmaterialer. Netværket fungerer som en professionel platform, der skal skabe værdifulde relationer i branchen gennem sparring og videndeling.

Plastindustriens netværksmodel består af 3-5 årlige møder af ca. 3 timers varighed med et skarpt styret program på dagens tema og fokus på deltagernes (12-16 personer) aktuelle ønsker. Det første møde bliver afholdt i Industriens Hus, hvorefter at de resterende møder bliver afholdt på netværksdeltagernes respektive arbejdspladser.

Netværket for fødevarekontaktmaterialer er målrettet personer, hvor emnet fødevarekontaktmaterialer er relevant for dig og dit fagområde.

Du skal være indstillet på at være aktiv og villig til at dele dine erfaringer med netværket samt tage del i drøftelserne af udfordringer og muligheder i forhold til fødevarekontaktmaterialer. Vi sætter stor pris på nysgerrighed og humor. Fortrolighed er et ufravigeligt krav.

Emnet på netværkets første møde i år 2016 bliver ’Overensstemmelseserklæringer – indhold og best practise’. Mulige temaer for efterfølgende netværksmøder kunne være:

  • Krav til baggrundsdokumentation
  • Fødevarekontaktmaterialer vs. REACH
  • Dual Use additives
  • Vurdering af NIAS
  • Beregning af migrationsgrænser herunder præsentation af FACET-værktøjet.

Det koster 2.500 kr. årligt at deltage i netværket, hvilket dækker udgifter til facilitering og eksterne oplægsholdere.

Ønsker du at deltage i netværket, eller vil du have yderligere information om arbejdet i netværket kan du kontakte miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk: cb@plast.dk eller 2949 4564.