Resource Denmark i Esbjerg søger en tekniker
Har du erfaring med teknisk kompliceret udstyr, og motiveres du af at fejlfinde og blive udfordret på højt fagligt niveau? Kan du finde og kreere løsninger, så nedbrud undgås på udstyret? Så er det dig, virksomheden mangler til at styrke sit vedligeholdelsesteam.
ReSource Denmark driver Danmarks største plastsorteringsanlæg, som er placeret i Esbjerg. Virksomheden bidrager til den grønne omstilling, ved at sikre at så meget plast som mulig bliver sorteret til genanvendelse i Danmark. Virksomheden har idriftsat sorteringsanlægget i juni 2024 og sorterer plastaffald fra hele Danmark. ReSource arbejder på tre skift og har ca. 60 medarbejdere ansat. Sorteringsanlægget er højt automatiseret og anvender den nyeste teknologi inden for området.
Til virksomhedens vedligeholdelsesteam, søger de en tekniker på daghold til at hjælpe med at vedligeholde maskiner og udstyr. Som tekniker hos ReSource Denmark bliver du en vigtig del af virksomhedens daglige drift og bliver en del af en vagtordning sammen med de øvrige 4 teknikere, der også håndterer ABA-anlægget.
Du kommer tæt på anlægget og vil samarbejde på tværs af organisationen, hvor du vil have berøring med kollegaer og kunder.
Dine opgaver vil primært være:
- Udføre forebyggende vedligeholdelse på anlæggets faciliteter og udstyr
- Identificere og løse tekniske problemer ved hjælp af passende værktøjer og metoder
- Udføre reparationer og udskiftninger af defekte komponenter for at sikre, at anlægget fungerer optimalt
- Overvåge og teste udstyr for at identificere potentielle fejl
- Udarbejde dokumentation vedr. fejlfindinger
Virksomheden forestiller sig, at du er:
- Uddannet smed, mekaniker, industrielektriker eller lign. og gerne har 3 – 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du bl.a., har arbejdet som tekniker på maskiner og transportbånd.
- Du har et godt humør og møder dine kollegaer med et smil, som du gerne hjælper, når du kan.
- Af hensyn til virksomhedens vagtordning, er det vigtigt, at du bor maksimalt 30 km. fra Esbjerg.
- Du løser dine opgaver struktureret og selvstændigt, hvor dine deadlines overholdes.
- I dit arbejde er det naturligt for dig at kommunikere med alle i organisationen på en imødekommende og venlig måde, som er præget af nysgerrighed og entusiasme.
- Du nyder et godt samarbejde både internt og med samarbejdspartnere og trives i en virksomhed, hvor både det sociale og fagligheden sættes højt.
Virksomheden tilbyder
- Løn efter lokalaftale og industriens overenskomst
- Sundhedsforsikring og tandforsikring
- Pensionsordning
- Virksomheden er kendetegnet ved en uformel og humoristisk omgangstone, hvor alle udviser respekt for hinanden, samtidigt med at virksomheden har et højt kvalitetsniveau.
- Der arbejdes ud fra nøgleordene Tillid, Ordentlighed og Løsningsorienteret.
Er du virksomhedens nye vedligeholdelsestekniker?
Så ansøg her via linket, hvor du vedlægger din ansøgning og cv.
Virksomheden afholder samtaler løbende og afslutter processen, når de har fundet deres nye medarbejder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maintenance Manager, Anders Petersen, på telefon 4161 3606 eller via mail på Anders.petersen@resourcedk.com.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt.
Ledige stillinger
I Plastindustrien
