Firma Logo

Plastindustrien i København søger kommunikationsstudent

Er du en dygtig formidler med blik for det visuelle, og har du lyst til at arbejde med kommunikation i en dynamisk brancheforening på Rådhuspladsen? Hos os får du hands-on erfaring med digital formidling og får lov til at prøve kræfter med indhold til web, nyhedsbreve og trykte udgivelser.

Vi søger en kommunikationsfagligt stærk studentermedhjælper, der har mod på at tage ansvar og har lyst til at producere og drifte flere forskellige kommunikationsprodukter og -formater.

Du får erfaring med varierende opgaver og kommunikationskanaler – fra korte nyheder og tekster til web og sociale medier til visuelle produkter såsom grafikker og video. Du bliver en del af vores sekretariat på 12 personer, hvor sparring og oplæring er i fokus, og du får fast arbejdsplads i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Primære arbejdsopgaver

  • Løse forskellige grafiske og kreative opgaver såsom produktion af små grafikker, flyers og korte videoer
  • Skrive nyheder, arrangementsomtaler og virksomhedsportrætter mv. til vores nyhedsbreve
  • Hjælpe til med praktiske opgaver og kommunikation i forbindelse med vores arrangementer og konferencer
  • Være med til at drive Plastindustriens hjemmeside plast.dk og vores tilstedeværelse på sociale medier, primært LinkedIn.

Vi tilbyder

  • En skøn arbejdsplads i Industriens Hus med en god og uformel omgangstone
  • Rig mulighed for at anvende og udvikle din viden og uddannelse i praksis
  • Ansvar og indflydelse, så snart du er klar
  • Fleksibilitet til at indrette din arbejdstid, så du kan passe dit studie
  • Muligvis Københavns bedste frokostordning.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er i gang med at uddanne dig inden for kommunikation – eller et andet studie med formidling i fokus – og du har minimum to år tilbage af dit studie
  • Du skriver forståeligt og grammatisk korrekt
  • Du ved, hvad en brancheorganisation er, og interesserer dig for, hvordan man kommunikerer til både medlemsvirksomheder, beslutningstagere og andre interessenter
  • Du formår at sætte dig ind i nye emner og omsætte det til lavpraktisk kommunikation
  • Du har lyst til at arbejde med grafik og hjemmesideproduktion
  • Du træder gerne til, når der er behov for at løse forskellige ad-hoc-opgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmerne WordPress og Canva, men det er ikke et must. Det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med det.

Plastindustrien som arbejdsplads

Vi sidder i et åbent kontormiljø i Industriens Hus på Rådhuspladsen og har en uformel omgangstone, hvor høj faglighed, gensidig sparring og samarbejde er i højsædet.

Vi gør meget ud af at have en medarbejderkultur, som er præget af god vejledning og oplæring. Du bliver en del af vores lille kommunikationsteam bestående af en pressechef og en kommunikationsansvarlig samt en anden kommunikationsstudent, og du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i sekretariatet (9 fuldtidsansatte og 3 studentermedhjælpere).

Stillingen er normeret til 15 timer pr. uge, men arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder m.v.

Ansøg stillingen

Send CV og en kort motiveret ansøgning til pressechef Martin Skajaa Wøldike på mw@plast.dk – eller giv ham et kald på tlf. 2024 3718, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: Vi ønsker at besætte stillingen snarest. Derfor indkalder vi løbende til samtaler.

Ledige stillinger

I Plastindustrien