CUC Engineering i Slagelse søger en kvalitetskoordinator
Har du erfaring med kvalitetsarbejde gerne fra plastindustrien eller anden teknisk produktion, og er du fortrolig med ISO-standarder, audits og kvalitetskontrol? Trives du med at omsætte krav og systemer til praksis tæt på produktionen? Så er du måske CUC Engineerings nye kvalitetskoordinator.
I teamet arbejder du tæt sammen med produktionen, kolleger på tværs af virksomheden og kvalitetsorganisationen i Letland. Stillingen refererer til produktionsdirektøren.
Du får en central rolle og kommer til at arbejde både med vedligeholdelse af kvalitetsledelsessystemet, audits, certificeringer og håndtering af claims. Samtidig sikrer du, at kvalitetsstandarder, politikker og procedurer bliver implementeret og efterlevet i hverdagen. Virksoomheden benytter kvalitetsledelsessystemet fra D4.
Dine primære opgaver:
- Implementere og sikre efterlevelse af CUC Engineerings QA-politikker, procedurer og guidelines
- Vedligeholde og udvikle kvalitetsstyringssystemet (ISO 9001, 13485, 14001)
- Planlægge og gennemføre interne audits samt følge op på afvigelser og forbedringer
- Håndtere interne og eksterne claims fra årsagsanalyse til korrigerende handlinger
- Udarbejde og vedligeholde SOP’er, auditplaner og certificeringsdokumentation
- Støtte produktionen i kvalitetskontrol og løbende forbedringer
- Deltage i kvalitetsprojekter med fokus på reduktion af fejl og spild
- Koordinere bæredygtighedsdata og dokumentation (fx EcoVadis og Klimaklar Produktionsvirksomhed)
- Assistere udviklingsfunktionen med SOP’er, indgangskontroldokumentation og udvælgelse af nye leverandører
Hvem er du?
Du har en teknisk baggrund og gerne flere års erfaring fra en lignende rolle. Erfaring fra plastindustrien eller kabelkonfektionering er en fordel, men det vigtigste er, at du forstår tekniske sammenhænge og kan arbejde struktureret og systematisk.
Virksomheden lægger vægt på, at du er grundig, har overblik og kommunikerer klart. Du trives i samarbejde med både produktion og øvrige funktioner og har en praktisk tilgang til kvalitet i hverdagen.
Virksomheden forestiller sig, at du:
- Har erfaring med ISO 9001, kvalitetsarbejde, audits, certificeringer og gerne ISO 13485 og 14001
- Kender kvalitetsværktøjer som fx 8D og FMEA
- Har en struktureret og detaljeorienteret arbejdsstil
- Trives i et dynamisk miljø og kan håndtere flere opgaver samtidigt
- Er serviceminded og god til at skabe relationer
- Har gode kommunikationsevner
- Tager ansvar og arbejder proaktivt
- Behersker dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
Virksomheden tilbyder
- Du bliver en del af et professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og engagement værdsættes
- Du kan se frem til en spændende stilling i en global koncern med mulighed for både personlig og faglig udvikling
- Virksomheden har et arbejdsmiljø præget af samarbejde og korte beslutningsveje og en hverdag, hvor kvalitet og bæredygtighed er en naturlig del
- Du introduceres grundigt til virksomhedens processer med support fra erfarne kolleger
- Fleksibilitet i hverdagen samt løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
Bliv en del af CUC
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV senest d. 21. januar – her via linket.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Production Director Steen B. Jørgensen, Mobil: +45 20 15 55 22.
Om CUC Engineering og Flowcon Group
CUC Engineering er en del af Flowcon Group med produktion og salg i flere lande. CUC udvikler og producerer innovative plastløsninger primært i teknisk plast i tæt samarbejde med kunder og produktion. Som en del af koncernen får du et tæt samarbejde med kolleger i Danmark og Letland og bidrager til at sikre høj kvalitet på tværs af lokationer.
Flowcon Group tilbyder produkter til den globale HVAC-industri med fokus på innovative og bæredygtige løsninger, der reducerer energiforbruget og minimerer miljøpåvirkningen.
Ledige stillinger
I Plastindustrien
