Firma Logo

BEWI i Holbæk søger en reparatør/opstiller/formskifter

Er du skarp til mekanik og maskiner – og vil du bruge din erfaring, hvor den gør en reel forskel? BEWI i Holbæk søger lige nu 1-2 medarbejdere til stillingen som reparatør/opstiller/formskifter til både aften- og nathold.

Hos BEWI er der fokus på et uformelt arbejdsmiljø, hvor kolleger hjælper hinanden, og hvor sikkerhed og trivsel prioriteres højt.

For BEWI er det vigtigere, at du har skruet hænderne rigtigt på, at du er lærevillig og har gå på mod – end en specifik uddannelse. Bare du kan dokumentere erfaring med reparationsarbejde og/eller maskinopstillinger.

Har du kurser inden for el, certifikater i f.eks. truck eller kedel – er det klart en fordel, men virksomheden tilbyder grundig oplæring med dygtige og erfarne kolleger, hvorfor det ikke er et krav.

Som en vigtig del af produktionsteamet er du med til at sikre stabil drift, høj kvalitet og sikkerhed.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Indkøring og overvågning af produktionsmaskiner
  • Maskinomstilling og formskift til nye ordrer
  • Reparation og vedligehold af produktions- og procesudstyr
  • Løbende optimering af anlæg og arbejdsgange
  • Kontinuerligt fokus på sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed

Din profil

  • Erfaring eller teknisk baggrund med reparationsarbejde eller formklargøring og maskinopstillinger.
  • Stærk i teknisk fejlfinding og mekaniske reparationer
  • Kvalitetsbevidst med høj opmærksomhed på sikkerhed og struktur – og du afslutter dine opgaver ordentligt
  • Positiv, samarbejdsorienteret og god til at kommunikere med alle typer af mennesker.
  • Interesseret i stabile, effektive og bæredygtige processer
  • Truckcertifikat og/eller kedelcertifikat er en fordel (ikke et krav)

Hvad kan du forvente?

  • 4 dages arbejdsuge (mandag-torsdag)
  • Lokalt og stærkt fællesskab med korte beslutningsveje
  • Sundhedssikring, arbejdstøj, sikkerhedssko og træning i sikkerhed og førstehjælpskurser.
  • Kompetenceudvikling og pensionsordning
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, respekt og udvikling
  • Sociale arrangementer og en kultur, hvor værdierne leves i hverdagen
  • En arbejdsplads tæt på Holbæk centrum

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Så send BEWI din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Søren Nielsen på tlf. +4572157951

Ansøgningerne vurderes løbende og BEWI glæder sig til at byde dig velkommen i et team, hvor ansvarlighed, kvalitet, stolthed og stabilitet er mere end ord.

Læs mere og søg stillingen her.

Ledige stillinger

I Plastindustrien