EPS-emballage holder temperaturen og beskytter mod stød

Gode termiske og stødabsorberende egenskaber gør EPS-skumplast til et fantastisk emballagemateriale. Det er resultatet af intelligent udnyttelse af 98 pct. luft og blot 2 pct. plast!

Del:

EPS-skumplast er en forkortelse for ekspanderet polystyren som også er kendt under en eller flere handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styropor og Sundolitt – eller under den europæiske fællesbetegnelse ’Airpop – engineered air’.

EPS har en helt særlig kombination af termiske og stødabsorberende egenskaber, og det gør materialet særdeles velegnet til emballering af en række produkter.

Gode isolereringsevner

EPS består af 98 pct. luft indesluttet i små plastceller. Den store mængde stillestående luft gør, at EPS isolerer meget effektivt mod både varme og kulde

Derfor bliver EPS ofte brugt til emballering af fødevarer og medicinalprodukter – fx når fersk kød og fisk eller vacciner og andre temperaturfølsomme medicinalprodukter skal transporteres over større afstande.

EPS-emballage er stødabsorberende

De 98 pct. luftfyldte plastceller virker også som små stødabsorberende airbags, som yder en meget effektiv beskyttelse mod ydre påvirkninger fra slag og stød. Det udnyttes til sikker transport af fx TV apparater, computere, hårde hvidevarer og møbler.

At EPS hovedsageligt består af luft betyder også, at materialet er meget let, og det er med til at reducere transport- og miljøomkostningerne.

Kontakt med fødevarer

Fødevarer kan uden anden indpakning emballeres i bakker og kasser af EPS, fordi materialet er kemisk inaktivt og således ikke afgiver kemiske forbindelser til grøntsagerne, kødet eller fisken.

EPS er BGA/FDA-godkendt. Det vil sige godkendt til direkte kontakt med fødevarer af fødevaremyndigheder i Europa og USA.