Tag med Plastindustrien til de ingeniørstuderendes job- og karrieremesse

De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) afholder hvert år Danmarks største job- og karrieremesse på DTU i Lyngby. Plastindustrien inviterer i 2017 sine virksomheder til at deltage på en fælles plastbranche-stand.

Del:

Den 5.-6. april finder DSE Messen sted på DTU i Lyngby. DSE messen er Danmarks største karriere- og jobmesse, og er især rettet mod ingeniørstuderende samt færdiguddannede ingeniører.

I forbindelse med Plastindustriens Blivplastingeinør.dk-kampagne deltager Plastindustrien for første gang på DSE messen i 2017.

Tilmeld din virksomhed

DSE Messen er virksomhedernes mulighed for at møde de studerende. Både for at tale om studieopgaver, studiejobs, praktikpladser og fuldtidsstillinger, men også til en uformel snak om det at være ingeniør i plastbranchen. Det er derfor muligt nu at tilmelde sig som virksomhed, såfremt man ønsker at stå på Plastindustriens messestand.

Selve standen vil blive opsat og administreret af Plastindustriens sekretariat, men indholdet skal gerne udfyldes af plastvirksomhederne selv. Det er altså muligt som virksomhed at være på standen enten én dag eller begge dage med repræsentanter, virksomhedsmateriale, udstillingsemner mm.

Hvis deltagelse i messen, og mulighed for at møde tusindevis af ingeniører og ingeniørstuderende er noget for din virksomhed, kan i tilmelde jer via formularen.

Da der ikke er ubegrænset plads, vil deltagelsen gå efter først til mølle-princippet.

Bliv plastingeniør-kampagnen

Plastindustriens nye kampagne, der har til formål at trække flere til de plastrelevante ingeniøruddannelser, blev lanceret til Netværksdagen 2016. Kampagnen udspringer af den store ingeniørmangel i branchen og er altså produktet af virksomhedernes ønske.

Kampagnen består af mange elementer, hvoraf et af dem er deltagelsen på DSE Messen.

Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
5. april 2017
Slutdato
6. april 2017

Hvor

Sted
DTU
By
Lyngby

Tilmelding

Pris
Gratis

Kontaktpersoner

Asbjørn Lindsø

Tlf.: 3330 8630
Mail: al@plast.dk
Asbjørn Lindsø