Socialt sommermøde i Råvaresektionen

Boulebar i Nørregade er et af to programpunkter i Råvaresektionens sommermøde den 20. juni.

Den 20. juni inviterer Råvaresektionen sine medlemmer til et socialt sommermøde, der byder på en guidet omvisning på Designmuseum Danmark og en drabelig dyst i petanque på Boulebar samt en lækker fransk middag.

Del:

Bestyrelsen i Råvaresektionen har igen i år valgt at tilrettelægge sommermødet med sociale aktiviteter, og arrangementet finder sted den 20. juni i København.

Sektionens medlemmer er også velkomne til at invitere ægtefæller/kærester mm. til at deltage i programmet, der indeholder to større programpunkter.

Omvisning på Designmuseum Danmark

Dagen bliver indledt kl. 14.00 ved indgangen til Designmuseum Danmark (Bredgade 68, 1260 København), hvor der er booket en privat omvisning.

Designmuseum Danmark viser både dansk og internationalt kunsthåndværk og industrielt design fra det 20. århundrede, hvor ordet design bliver fremtrædende. Museets formål er at inspirere industrien.

Udover et indblik i museets faste udstillinger vil omvisningen også bringe os igennem en særudstilling ‘Creme de la creme’ med et udvalg af de største mesterværker fra samlingerne. Der er tale om kunstværker i absolut særklasse, der sjældent, eller aldrig, har været vist.

Vi kan se frem til en sansemættet oplevelse med gobeliner af Matisse og Léger, keramik af Paul Gauguin, Jorn og Corneille, glas af Emilie Gallé, plakater af Toulouse-Lautrec, sølv af Johan Rohde & Georg Jensen, smykker af Lalique, og meget mere.

Drabelig dyst i petanque og lækker fransk middag

Dagens næste programpunkt foregår hos Boulebar (Nørregade 18, 1165 København K), hvor vi klokken ca. 16.00 indleder en dyst i petanque efter at have indtaget en velkomstdrink.

Deltagerne bliver delt op i to. Hver gruppe får sin egen nørdede pétanqueguide, som peptalker, giver tips og coacher. Herefter møder grupperne hinanden i små, men højspændte dueller. Alting afsluttes selvfølgelig med klapsalver, medaljer og hurraråb.

Dernæst sætter vi os til bords, hvor vi får serveret fransk cuisine af bedste skuffe. Retterne varierer alt efter sæsonens udbud af råvarer og serveres på delevenlige fade.

Klokken ca. 19.00 bliver vores middag afrundet på Boulebar, hvorefter at der er mulighed for at fortsætte på egen hånd.

Tilmelding:

Deltagerprisen er 800 kr. inkl. moms – prisen dækker entré på museum, petanque og middag + velkomstdrink. Øvrige drikkevarer på Boulebar er for egen regning.

Tilmelding skal ske via nedenstående formular. Tilmelding er af praktiske hensyn bindende.

Sommermøde i Råvaresektionen - 2018

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
20. juni 2018
Slutdato
20. juni 2018
Tidspunkt
14.00 - 19.00

Hvor

Sted
Designmuseum Danmark & BouleBar
By
København

Tilmelding

Pris
800 kr. inkl. moms
Registreringsfrist
8. juni 2018

Kontaktpersoner

Lars Friis Farsøe

Tlf.: +45 4233 2811
Mail: lff@plast.dk
Lars Friis Farsøe