Skal din virksomhed udstille på Plastmessen & Plastic Engineering Day?

Den 29. oktober inviterer vi til kombineret Plastmesse og Plastic Engineering Day på Aarhus Universitet. Vi forventer at samle flere hundrede deltagere – både virksomhedsrepræsentanter og studerende – til en dag, hvor materialer, teknologi og karrieremulighederne i branchen er i centrum.

Del:

Dagen har fokus på materialer, teknologi og på karrieremulighederne i plastbranchen for studerende på videregående uddannelser.

Begge arrangementer er målrettet plastvirksomheder, designere, ingeniører og studerende og afvikles i samarbejde med Aarhus University, School of Engineering and Department of Engineering – Plastics and Polymer Engineering og foregår i Navitas-bygningen.

Der vil være rig mulighed for at gå i dialog med virksomhedsrepræsentanter og møde studerende til en snak om jeres produkter og karrieremuligheder.

Virksomheder, der deltager med en udstillingsstand, bestemmer selv, hvad de vil lægge vægt på, og vi bestræber os på at tydeliggøre med skilte, hvilket fokus man har (fx råvarer eller praktikforløb).

Plastmessen er for alle medlemsvirksomheder i Plastindustrien, som arbejder med enten råvarer, design, processer og/eller produktion af plastprodukter. Hver virksomhed kan – uden gebyr – få tildelt en lille stand, og der er plads til 35 udstillere efter først-til-mølle princippet.

Som noget nyt i år, finder Plastmessen sted fra kl. 9-12.30 forud for Plastic Engineering Day, og der vil være åbent for at invitere jeres kunder og andre interesserede til messen. Studerende inviteres til at deltage hele dagen.

Programmet offentliggøres tættere på dagen og kommer til at kombinere oplæg og en messedel med god tid til netværk. Plastmessen efterfølges af Plastic Engineering Day, som sammen med messen, slutter klokken 15:30.

Kombinationen af de to arrangementer skal sikre, at virksomhedsrepræsentanter såvel som plastinteresserede unge på videregående uddannelser kan få et godt udbytte og en spændende dag.

Det foreløbige program ser således ud, og det er som nævnt åbent for alle: kunder, virksomheder, studerende og andre interesserede:

FORMIDDAG (KL. 9-13):

Plastmesse – hvor medlemmer af Plastindustrien kan udstille. hvor virksomheder udstiller

  • 1-2 oplæg som udvælges og planlægges af Plastindustriens Råvaresektionen

FROKOST – sandwich serveres fra kl 12

EFTERMIDDAG (Kl. 13-15.30):

Plastic Engineering Day 2020

  •  2-3 oplæg (udvælges og arrangeres af uddannelseskonsulent Jo Dietrich)
  • Project Plastic 2020 – Plastindustriens talentkonkurrence for studerende, hvor finaleprojekter pitches, og der kåres årets vinder.

Udstillertilmelding til Plastmessen & Plastic Engineering Day 2020:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
29. oktober 2020
Slutdato
29. oktober 2020
Tidspunkt
09.00 - 15.30

Hvor

Sted
Aarhus Universitet - Navitas
Adresse
Inge Lehmanns Gade 10
Postnummer
8000
By
Aarhus C

Kontaktpersoner

Jo Dietrich

Tlf.: 2489 3247
Mail: jd@plast.dk
Jo Dietrich

Lars Hall Bæk Farsøe

Tlf.: +45 4233 2811
Mail: lff@plast.dk
Lars Hall Bæk Farsøe