Råvaresektionens sommermøde: Omvisning i Folketinget og social ‘food tour’

Råvaresektionens sommermøde byder bl.a. på en række spændende madoplevelser.

I kølvandet på en succesfuld Plastråvaredagen afholder Plastindustriens Råvaresektion et socialt sommermøde den 8. juni i København. Programmet bliver indledt med en omvisning på Christiansborg af folketingsmedlem Laura Lindahl (LA). Dernæst skal deltagerne ud på en 3-timers ‘food tour’, der inkluderer besøg på fire forskellige restauranter.

Del:

Plastindustriens Råvaresektion inviterer sektionens medlemmer til et sommermøde den 8. juni i København.

Bestyrelsen har valgt at tilrettelægge sommermødet med sociale aktiviteter, da der netop har været afholdt en succesfuld Plastråvaredag, hvor det faglige var i fokus.

Sektionens medlemmer er også velkomne til at invitere ægtefæller/kærester mm. til at deltage i programmet, der indeholder to større programpunkter.

Eksklusiv omvisning i Folketinget

Dagen bliver indledt ved hovedtrappen på Christiansborg, hvor folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) har lovet at give os en eksklusiv omvisning i Folketinget. Udover at fortælle en masse interessante historiske facts om ‘Borgen’ vil Laura Lindahl også løfte sløret for nogle mere underholdende anekdoter fra hendes politiske liv.

Laura Lindahl blev valgt ind i Folketinget ved det seneste valg, og hun er opstillet i Københavns Storkreds. I dag varetager hun bl.a. posterne som beskæftigelsesordfører og som ordfører for udlændinge- og integration for Liberal Alliance.  Der vil undervejs på omvisningen også være mulighed for at drøfte den aktuelle politiske situation.

Folketingsmedlem Laura Lindahl (LA). Fotograf: Søren Juliussen

Skræddersyet kulinarisk oplevelse

Dagens næste programpunkt er en såkaldt ‘food tour’, hvor vi bliver afhentet af en guide fra virksomheden Foods of Copenhagen, der har specialiseret sig i at skræddersy kulinariske teamoplevelser i København.

På den gastronomiske (gå)tur skal vi besøge fire forskellige steder i form af restauranter/barer, der byder på smagsindtryk af vidt forskellig art. Alle stederne er udvalgt på baggrund af deres passion for mad og drikke, deres nytænkende koncepter og fordi de bidrager til at gøre Københavns madscene fascinerende.

Vi går fra sted til sted for på den måde at samle appetit til alle stederne, og undervejs vil guiden fortælle om de steder, som vi skal besøge og om Københavns historie.

Klokken ca. 18.30 bliver vores ‘food tour’ afrundet et sted i Indre By (nærmere information tilgår), hvorefter at der er mulighed for at fortsætte på egen hånd.

Læs mere om konceptet ‘food tour’ via dette link.

Tilmelding:

Deltagerprisen er 800 kr. for repræsentanter fra Plastindustriens Råvaresektion og 1.100 kr. for ægtefæller/bedre halvdele. Priserne er ex. moms.

Tilmelding skal ske senest den 2. juni via nedenstående formular. Tilmelding er af praktiske hensyn bindende.

Sommermøde i Råvaresektionen - 2017

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
8. juni 2017
Slutdato
8. juni 2017
Tidspunkt
13.45 - 18.30

Hvor

Sted
Folketinget
Adresse
Christiansborg v. hovedtrappen
Postnummer
1218
By
København H

Tilmelding

Registreringsfrist
2. juni 2017

Kontaktpersoner

Lars Friis Farsøe

Tlf.: +45 4233 2811
Mail: lff@plast.dk
Lars Friis Farsøe