Plastindustriens Uddannelsesnetværk mødes om 3D-print på Nexttech i Kolding – skal du med?

3D printning hos IBA Nexttech, hvor mødet vil foregå.

Efter en længere pause er vi glade for igen at invitere til netværksmøde i Uddannelsesnetværket om noget af det vigtigste for en virksomhed – nemlig dens medarbejdere og deres kompetencer. At medarbejdere har den rette viden og kompetencer er en essentiel faktor for virksomhedens overlevelse.

Del:

Et forholdsvist nyt område, inden for plastbranchens uddannelsesfelt, er 3D-print. Der er ingen tvivl om, at 3D-print allerede er i gang med at forandre branchen, og derfor er det særligt vigtigt at uddannelserne følger med. I dag bruges 3D-print inden for fx prototyping og dialog med kunder, men flere virksomheder producerer også færdige produkter med 3D-print.

Derfor har vi, sammen med Erhvervsakademiet IBA Nexttech i Kolding, sat fokus på emnet, og skolen har sammensat et spændende og aktivt program, hvor vi dels skal se deres gode faciliteter og lære om deres uddannelser, og vi kommer til at høre to interessante tekniske indlæg, der sætter fokus på, hvad der bliver en del af fremtidens uddannelser.

Netværksmødet foregår den 8. maj hos IBA Nexttech i Kolding – Trindholmsgade 4, 1 sal, 6000 Kolding.

Program:

FORMIDDAG:

Tjek ind og let morgenmad

Præsentation af IBA-Nexttech inkl. rundvisning

Tekniske indlæg: Reverse engineering er en proces, hvor man ved hjælp af 3D-scanning, software og 3D-print kan genskabe et produkt, som evt. er gået i stykker eller som måske ikke findes som reservedel mere.

Topologi optimering er en proces, der typisk indebærer anvendelse af matematiske og computermæssige metoder til at evaluere og ændre geometrien af et produkt eller en struktur. Det sker med henblik på at opnå bedre ydeevne eller reducere omkostningerne, et eksempel kan være vægt optimering af et produkt.

Præsentation af Professionsbachelor i Industriel 3D-print, v. Martin Møhl. https://www.iba.dk/fuldtidsuddannelser/bachelor/industriel-3d-print

Præsentation af AM moduler på Akademiuddannelsen Produktion, Produkt, Innovation, v. Kim Riis. https://www.iba.dk/efteruddannelser/akademiuddannelse-i-innovation-og-produktion

Frokost og netværk

 

EFTERMIDDAG:

Opfølgning på input fra formiddagen: hvad er særlig bemærkelsesværdigt, og hvad kan vi tage med på plastmageruddannelsen?

Bordet rundt: Hvad rører sig i virksomhederne, og hvad er der behov for?

Kaffepause og netværk

Kort nyt fra:

  • Plastindustrien om uddannelsesaktiviteter; ny fælles erhvervspraktik for folkeskolen, ny undersøgelse om behov for plastmagere i plastvirksomheder, m.m.
  • Plastafdelingen på AMU Syd og DJH
  • Industriens Uddannelser v/Thomas Jensen, sekretær for Udviklingsudvalget for Plast; status på GF 2 på Sjælland, ny strategi for plastmageruddannelsen, m.m.

 

Netværksmødet er åbent for alle uddannelsesinteresserede medlemmer af Plastindustrien. Ikke medlemmer af Plastindustriens er også velkomne, hvis det er relevant.

Tilmeld dig i formularen herunder.

Møde i Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk - 8. maj 2024

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
8. maj 2024
Tidspunkt
9:00

Hvor

Sted
IBA Nexttech
Adresse
Trindholmsgade 4, 1 sal
Postnummer
6000
By
Kolding

Tilmelding

Pris
Gratis