Uddannelse for ingeniører DTU – få overblik over plastkurser

Plastindustriens HR- & uddannelsesnetværk inviterer til netværksmøde på DTU i Lyngby med efter- og videreuddannelse i plastbranchen som hovedtema. Sæt kryds i kalenderen den 21. september, hvor du bl.a. kan høre om muligheder indenfor plast for ingeniører på DTU.

Del:

Mange virksomheder har svært ved at få overblik over de mange spændende og fleksible muligheder der er for efter- og videreuddannelse for ingeniører. Det gælder både for unge der kommer lige fra gymnasiet eller en plastmager EUX, samt for ingeniører i virksomhederne, som har forskellige antal års erhvervserfaring. Der kan være forskellige behov for uddannelse i forhold til niveauer og længde: nogen har brug for at kunne blive i jobbet samtidig med at (videre)uddanne sig, og har andre behov for fuldtidsstudie.

Fælles for alle er, at det skal handle om plast og plastbranchen.

Derfor har Plastindustrien rakt ud til en række medlemmer for at få relevante temaer på bordet, så vi kan tage en dialog med universiteterne rundt om i landet om vores behov som plastbranche. Nogle af de fælles temaer der er kommet på bordet er materialekendskab, sprøjtestøbe- og eller andre støbeprocesser og procesforståelse, nye materialer, herunder biobaseret plast, samt design og konstruktion.

På netværksmødet skal vi derfor høre om de mange muligheder for mekaniske og kemiske kurser og uddannelse af forskellig varighed på både bachelor og masterniveau. Herunder skal vi høre om en ny plastretning på masterniveau, som bl.a. er udarbejdet ud fra input fra bestyrelsen for Plastindustriens medlemssektion for sprøjtestøbere og Plastindustriens sekretariat.

Derefter vil også der være mulighed for at drøfte ønsker og temaer fra plastbranchen sammen med andre virksomheder og medarbejdere fra DTU Kemiteknik, DTU Mekanik og evt. Center for Lifelong Learning.

Der vil også være frokost og tid til at netværke med andre uddannelsesansvarlige i plastbranchen.

Dagens indhold er: 

  • Ny plastretning og efteruddannelseskurser for ingeniører på DTU Mekanik
  • DTU KEMITENIK besøg
  • DTU Mekanik besøg
  • DTU Center for Livslang læring besøg

TILMELDING ER NØDVENDING – kan ske nederst i formularen.

HR og Netværket er åbent for alle og omkostningsfrit for Plastindustriens medlemmer. Læs mere om Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk.

 

 

Møde i Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk - 21. september 2022

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
21. september 2022
Tidspunkt
10:00 - 15:00

Hvor

Sted
DTU
Adresse
Mødested på DTU følger
Postnummer
2800
By
Kongens Lyngby

Tilmelding

Pris
Gratis for medlemmer
Registreringsfrist
10. september 2022
Antal pladser
30