Inspirationsevent for danskere på K-messen

Plastindustrien er naturligvis med, når verdens største plastshow – K-messen – løber af stablen. Den 24. oktober (mandag eftermiddag) er Plastindustrien arrangør af et inspirationsevent, hvor det er muligt at opleve danske repræsentanter fortælle om deres bud på de vigtigste plasthighlights fra messen.

Del:

Verdens største plastmesse – K-messen i Düsseldorf – foregår i perioden 19.-26. oktober, og arrangørerne forventer i omegnen af en kvart million besøgende.

En delegation fra Plastindustriens sekretariat tager naturligvis også turen til Tyskland for at møde medlemmer og at suge ny viden til sig.

Derudover er Plastindustrien også vært for et inspirationsevent for danske deltagere på messen – arrangementet finder sted mandag den 24. oktober i tidsrummet 16.00-18.00 i Room 14 (CCD South).

Vi har bedt repræsentanter fra Plastindustriens forskellige sektioner om at give deres konkrete highlights fra årets messe. Derfor skal du ikke fortvivle, hvis du ikke nåede ud i alle afkroge af den store plastbegivenhed, da du til Plastindustriens arrangement kan få dine branchekollegers bud på, hvad der er relevant at vide.

Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup glæder sig til at mødes med de mange danske plastrepræsentanter, der er afsted:

Efter nogle års messepause er vi i Plastindustrien igen begyndt at deltage i de forskellige plastmesser i de skandinaviske lande, og nu er turen så kommet til at være med på K-messen. Vi ved, at det historisk set har været en af de vigtigste begivenheder i kalenderen for den danske plastbranche, og det er også derfor, at vi i år afholder et inspirationsevent målrettet de mange danskere på messen.

I forbindelse med inspirationseventet bliver der serveret en let buffet med saltkringler og diverse tyske forfriskninger.

Alle danske udstillere, gæster og samarbejdspartnere er meget velkomne til at deltage i arrangementet. Det er gratis at deltage, men af hensyn til de praktiske forberedelser sætter vi stor pris på en forhåndstilmelding.

Inspirationsevent - K-messen - 24. oktober 2016

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
24. oktober 2016
Slutdato
24. oktober 2016
Tidspunkt
16.00 - 18.00

Hvor

Sted
Room 14 (CCD South)
By
Düsseldorf

Tilmelding

Registreringsfrist
21. oktober 2016

Kontaktpersoner

Rasmus Grusgaard

Tlf.: +45 2689 3028
Mail: rg@plast.dk
Rasmus Grusgaard