Funktionelle og dekorative plastoverflader

Den 10. oktober er Teknologisk Institut (Århus) vært for et seminar, hvor du på en enkelt dag kan få et bredt overblik over teknologier til dekoration af plast og inspiration til nye løsninger. Der er early bird rabat på tilmelding inden den 27. september. Plastindustrien er medarrangør af seminaret.

Del:

Plast er et meget alsidigt materiale, der kan formes næsten uden begrænsninger.

Et vigtigt element i et gennemført produkt er plastemnets udseende og overfladeegenskaber. For eksempel kan tekst og grafik bidrage væsentligt til produktdifferentiering, og det åbner samtidig mulighed for at kommunikere til slutbrugeren.

På heldagsseminaret den 10. oktober hos Teknologisk Institut i Århus opdaterer ni indlægsholdere dig på den nyeste viden inden for teknologier og processer til at arbejde med plastoverfladen. Eksempler på dette er in-mould labeling, tamponprint, serigrafi, varmepræg, laserindgravering og maling af plast.

Derudover får du et indblik i mere eksotiske teknologier som digital UV print, antibakterielle overflader, hydrografik og metallisering ved hjælp af physical vapour deposition (PDV).

Sidst men ikke mindst er der indlæg om teksturering og mikro-teksturering af formoverflader og deraf følgende unikke overfladeegenskaber. I pauserne udstiller indlægsholderne, så du kan se og mærke på de forskellige løsninger og få svar på dine spørgsmål.

LÆS MERE: Se det fulde program for heldagsseminaret

Pris og praktiske oplysninger:

Medlemmer af ATV-SEMAPP eller en af vores markedsførende organisationer: 2.150 kr.
Ikke-medlemmer: 2.775 kr.

Early-bird rabat på 200 kr. ved registrering før den 23. september 2017.

Pris for ph.d-studerende ved ATV-SEMAPPs medlemsorganisationer: 975 kr.

B.Sc. og M.Sc. studerende medlemmer kan deltage for 200 kr. (Studentermedlemskab er gratis. Læs evt. mere om medlemskab af ATV-SEMAPP her.)
Early-bird rabatten på 200 gælder ikke for Ph.D.-studerende og studentermedlemmer.

Alle priser er uden moms.

Prisen inkluderer deltagelse, frokost, pauselækkerier og efterfølgende adgang til oplægsholdernes præsentationer.

Tilmelding:

Du tilmelder dig ved at udfylde denne formular. Vi bekræfter din tilmelding indenfor et par minutter. Husk at tjekke dit spam-filter, hvis den ikke havner i din indbakke.

Hvis du alligevel ikke kan deltage…
Du kan afmelde dig gratis før den 3. oktober 2017. Derefter betales der fuld pris ved afmeldinger.  Du kan melde fra ved at sende en mail til semapp@atv-semapp.dk.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til konferencen eller problemer med din tilmelding, kan du kontakte ATV-SEMAPP ved at maile semapp@atv-semapp.dk eller ringe til Jytte Laursen på 4525 4898 eller Charlotte Leser på 4525 4899.

Hvornår

Startdato
10. oktober 2017
Slutdato
10. oktober 2017
Tidspunkt
09.00 - 16.00

Hvor

Sted
Teknologisk Institut, Teknologiparken
Adresse
Kongsvang Allé 29
Postnummer
8000
By
Århus C

Kontaktpersoner

Rasmus Grusgaard

Tlf.: +45 2689 3028
Mail: rg@plast.dk
Rasmus Grusgaard