ATV-SEMAPP afholder seminar om mikrosprøjtestøbning

Den 5. december afholder ATV-SEMAPP – i samarbejde med Plastindustrien og DTU – et seminar med titlen ‘MICRO NANO MOLDING SEMINAR, BOOK RELEASE & RECEPTION – Technology and Applications’. Der er rabat for medlemmer af Plastindustrien.

Del:

Den 5. december holder ATV-SEMAPP i samarbejde med DTU og Plastindustrien et arrangement om et helt særligt småt nicheområde i dansk plastindustri, nemlig mikrosprøjtestøbning – eller mikrostøbning.

Mikrosprøjtestøbning er som navnet antyder støbning af bitte små plastdele. Mikrostøbte dele er kendetegnet ved dimensionelle tolerancer i mikrometerområdet, høj overfladefinish i sub-μm ned til det optiske område og høj geometrisk kompleksitet.

Mikrostøbte dele finder anvendelse i alt fra medico, sundhedsvæsen, bilindustri og elektronik, herunder høreapparats-teknologi og audio. Det globale marked for mikrosprøjtestøbning forventes at nå 1 mia. USD i 2020.

Dette en-dags seminar er både en konference med oplæg omkring emnet og en bogreception for områdets nye håndbog, ‘Micro Injection Molding‘, der blev publiceret i august 2018 på forlaget Carl Hanser Verlag.

Bogen kommer ind på de fleste aspekter omkring udfordringerne ved at administrere og behandle polymermaterialer i ultra små mængder.

Verdens førende mikrosprøjtestøbningseksperter fra industri, forskningsinstitutter og universiteter har bidraget til bogen og vil på seminaret præsentere forskellige nøgleemner om teknologien: polymermateriale og procesmikroteknologi, værktøjsteknologier til fremstilling af mikroværktøjer, de væsentligste teknologier og multimateriale mikrostøbning.

Efter seminaret er der reception sponsoreret af SAXE Group.

Se det fulde program og tilmeld dig via dette link: https://atv-semapp.dk/micro-nano-molding-seminar/

Repræsentanter fra Plastindustriens medlemsvirksomheder får en særlig rabat ved tilmelding.

Hvornår

Startdato
5. december 2018
Slutdato
5. december 2018
Tidspunkt
08.00 - 17.00

Hvor

Sted
DTU Lyngby - Meeting Room 1
Adresse
Anker Engelundsvej 1
Postnummer
2800
By
Kgs. Lyngby

Kontaktpersoner

Rasmus Grusgaard

Tlf.: +45 2689 3028
Mail: rg@plast.dk
Rasmus Grusgaard