Er du klar til at lede og optimere værdikæden på tværs af to danske fabrikker i en international plastvirksomhed? Kan du se dig selv i en virksomhed, der bidrager aktivt til cirkulær økonomi og bæredygtighed? Så kunne det godt være dig, Dania Plast leder efter.
Dania Plast A/S søger en engageret og erfaren COO. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet, innovative løsninger og store fokus på bæredygtighed. Som en del af virksomhedens top management team, bestående af CEO, salgsdirektør, økonomichef og kvalitetschef, vil du spille en central rolle i at drive virksomhedens effektivitet og lønsom vækst fremad.
Som COO hos Dania Plast vil du være ansvarlig for hele værdikæden, herunder sourcing/ indkøb, planlægning, produktion, PTA, logistik, lager og teknologi. Med reference til CEO vil du arbejde tæt sammen med top management teamet og produktionsledere på de to fabrikker – mere specifikt kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Optimering og effektivisering af produktionen vha. LEAN og/eller lignende værktøjer
- Optimering af forsyningskæden med fokus på leveringsperformance, fleksibilitet og kvalitet
- Implementering af skalerbare systemer og processer i hele organisationen
- Ledelse og udvikling af ca. 40 medarbejdere gennem dedikerede produktionsledere
- Synlig og initiativrig leder med optimeringsmindset
Med din proaktive tilgang falder det dig naturligt at udfordre det eksisterende og forløse potentialer. Du er forretnings- og kundeorienteret, og du tager gerne ansvar for produktionens udvikling – både hvad angår kvalitet og produktivitet. Du får eksekveret på de initiativer, som du igangsætter.
Om dig
Da du skal samarbejde bredt, er det væsentligt, at du trives med at kommunikere på alle organisatoriske niveauer og er god til at opbygge relationer med både interne og eksterne interessenter. Du har empati og er nysgerrigt lyttende til andres perspektiver, samtidig med at du med dit overblik og indsigt evner at udvise den nødvendige beslutnings- og handlekraft.
Du har stor erfaring fra en lignende rolle og er vant til at lede projekter og teams til succes. Du har stærke kompetencer inden for effektiv produktion, ressourceeffektivitet samt erfaring med standardisering – rigtig gerne fra plast- eller produktionsindustrien. Måske du har en relevant uddannelse inden for ingeniørvidenskab, produktion eller lignende, suppleret med relevant lederuddannelse. Afgørende er en solid faglig ballast, som gør, at du anerkendes som en dygtig leder og en professionel sparringspartner. Du har solid erfaring med ERP-systemer og er datadrevet i dine beslutninger. Kendskab til Business Central og Power BI kan være en fordel – alternativt skal du have det drive, det kræver at sætte sig ind i nye systemer.
Velrenommeret produktionsvirksomhed med tydeligere værdier
Dania Plast er en mindre virksomhed med ambitioner, og du vil opleve korte beslutningsgange og muligheden for, med dine faglige og personlige kompetencer, at gøre en forskel. Du bliver en del af en dynamisk organisation med dygtige, dedikerede og loyale kollegaer, hvor kulturen er præget af respekt, tillid og ordentlighed. Derfor får du også stor indflydelse på dine arbejdsgange og tilrettelægger i vid udstrækning selv dine arbejdsdage. Du kan se frem til en spændende og udfordrende hverdag med stor variation og gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt.
Interesseret?
Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Cokonnect, og er du interesseret i at vide mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Ane Bruhn på tlf. +45 20 64 46 52. Ansøgninger behandles løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Send dit CV via “Ansøg”-knappen på dette link.
Dania Plast A/S er en moderne sprøjtestøbevirksomhed beliggende i Skive og Assens ved Mariager med en omsætning på +100 mio. DKK. Virksomheden har 55 ansatte og over 70 sprøjtestøbemaskiner. Dania Plast arbejder inden for tre forretningsområder: Egne produkter, renrums-produktion og OEM-produktion af tekniske produkter til en række større danske og udenlandske kunder.