Er du perfektionistisk, har du flair for produktionsanlæg, og finder du det at opstille, betjene og optimere
termoform-maskiner spændende? Så kan du blive en del af SKY-LIGHTs højt specialiserede og tekniske team af opstillere i Varde.
SKY-LIGHT A/S søger en opstiller til plastvirksomheden i Varde. Her vil du skulle bidrage til den fortsatte udvikling og vækst i virksomheden. Du skal være med til at sikre driften og arbejde med optimering af termoformudstyr og robotter, der fremstiller plastemballage af eget produceret folie. I virksomheden lægges der vægt på, at du har hænderne skruet rigtigt på og har lysten til at lære – så skal du nok blive klædt godt på til rollen.
Som arbejdsplads er SKY-LIGHT A/S en flad organisation med ledelse og kommunikation i øjenhøjde. Virksomheden vinder og taber i fællesskab, hvilket betyder, at alle roller er vigtige for at lykkes med virksomhedens fremtidige mål.
Du får nogle dedikerede kollegaer, som gerne vil dele ud af deres viden både inden for plastgenanvendelse og driftsoptimering. En virksomhed du kan være stolt af at være en del af, som kontinuerligt minimere sit ressourceforbrug og miljøbelastning ved at optimere genbrug og egen energiudvinding.
Du vil få en bred, afvekslende hverdag og et spændende job
Virksomhedens termoformafdeling producerer alle ugens hverdage hele døgnet rundt. Du vil arbejde skiftevis på daghold (kl. 06.15-15.00) og aftenhold (kl. 15.00-23.00) efter en fastlagt årsplan. Arbejdet med termoformanlæggene vil altid være af forskellige karakter, hvor du kommer til at arbejde med:
- Opstille / indkøre termoformmaskiner og robotter
- Betjene og optimere termoformmaskiner og robotter
- Diverse opgaver, herunder: Lean, lettere vedligehold og fejlsøgning på diverse automations anlæg og robotter
Dine kvalifikationer
Du kan være uddannet plastmager, procesoperatør eller mekaniker med erfaring fra industrien. Du kan også være ufaglært, men hænderne bør være skruet rigtigt på og gerne med erfaring inden for automatiske produktionsanlæg. Du kan komme i betragtning til jobbet på flere måder – men vigtigst for virksomheden er din indstilling til jobbet.
Virksomheden forventer, at du er:
- Fleksibel og samarbejdsvillig
- Serviceminded, effektiv og kvalitetsbevidst
- Vedholdende og giver ikke op, før en opgave er afsluttet tilfredsstillende
- Arbejder struktureret og kan smide dét, du har i hænderne for at løse en akut opstået opgave
- Klar til at hjælpe på tværs af faggrænser og deler viden med dine kollegaer
SKY-LIGHT – en markedsledende virksomhed
SKY-LIGHT tager samfundets udfordringer med plast alvorligt, og virksomheden ser sig selv som en del af løsningen. Virksomhedens fokus på miljø og ansvarlige forbrug af ressourcer har været en central drivkraft bag udviklingen af folie og emballager af genanvendt plast.
Virksomheden tilbyder markedets højeste andel af genanvendt plast i sine produkter og er i dag i stand til at fremstille fødevaregodkendt plastemballage af op til 100% genanvendt plast. Mellem 85-90% af virksomhedens råvareforbrug består i dag af genanvendt plast – og halvdelen af dette kommer fra genanvendte sodavands- og mineralvandsflasker i PET.
Læs mere på virksomhedens hjemmeside www.sky-light.dk.
Ansøgning
Er denne stilling noget for dig? Send din ansøgning og dit CV via formularen herunder. Tvivl ikke med at kontakte SKY-LIGHT ved spørgsmål om stillingens indhold.
Kontakt venligst værkfører Heine Johansen på tlf. 61 69 30 07 eller COO Brian Rasmussen på tlf. 51 37 35 25. Der indkaldes løbende kandidater til samtale, og rekrutteringsprocessen slutter, når rette kandidat er fundet.
Ansøgningsfrist snarest muligt – Løn efter kvalifikationer, der tilbydes sundhedsforsikring efter 6 mdr. ansættelse.