Vink Plast søger indkøber

Vink Plast - job - indkøber

Har du erfaring med indkøb og disponering? Har du en købmand gemt indeni og drives af at medvirke til at vinde? Så er her muligheden for at finde udfordringer til begge sider hos dig.

Del:

Vink Plast søger en indkøber til at deltage, drive og understøtte disponering og indkøb af materialer til lager, projekter og håndtere forespørgsler fra salgsorganisationen.

Vink Plast er en veletableret virksomhed med over 50 års erfaring inden for distribution og bearbejdning af plast. Vink Plast er en del af Vink gruppen, der er etableret i 15 europæiske lande og har mere end 1000 medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Du bliver en del af et fagligt stærkt team med kompetencer på både strategisk og operationelt niveau. Som indkøber vil du stå for at sikre en optimal tilgang af materialer til lager samt projektordrer. Det er forventet, at du har erfaring med indkøb og sætter en ære i bedst muligt at kunne bistå og rådgive salgsafdelingen.

Opgaverne vil være af varierende karakter, hvorfor du forstår at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver, så de nås inden for deadlines.

Et udpluk af kommende arbejdsopgaver:

  • Indkøb og disponering af materialer
  • Sikre at der købes ind i henhold til aftaler samt afsøge markedet for at sikre bedst mulige leveringstider og priser.
  • Leverandørudvælgelse på baggrund af krav til materialer, kvalitet, pris og applikation
  • Sikre rettidig og korrekt information og kommunikation til hele organisationen
  • Supportere og optimere samarbejdet med salg, lager og økonomi og sikre, at betingelser og priser er konkurrencedygtige
  • Lave vareoprettelser og vedligeholde stamdate i Axapta
  • Rapportering og bearbejdning af data fra Axapta og Excel

Kompetencer:

Den rette kandidat har en solid indkøbserfaring, en god købmandsforståelse og er en god forhandler.

Virksomheden forventer, at du har solide IT-kompetencer, gerne med kendskab til Axapta og er en rutineret bruger af MS Office-pakken.

Derudover er du selvstændig, handlekraftig og udadvendt. Du træffer beslutninger med fokus på kvalitet og det gode samarbejde mellem kollegaer. Du evner at tilpasse din kommunikation og budskaber efter modtager.

Dansk samt gode engelskkundskaber er et krav for at kunne bestride stillingen.

Virksomheden tilbyder:

Som en del af en succesfuld virksomhed, tilbydes du en spændende stilling i et fagligt dygtigt miljø med kompetente og motiverede kollegaer, der har en ambition og et mål om at være de bedste.

Virksomheden arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt. Derfor er der ingen ansøgningsfrist. Skriftlig ansøgning samt CV/relevante papirer sendes til HR ansvarlig Maibritt Juul Holst pr. mail til rekruttering@vink.dk. Send gerne hurtigst muligt, da virksomheden indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Carsten Christensen på tlf. 2080 8813 eller cac@vink.dk.

Du kan læse mere om Vink Plast på www.vink.dk.