Dansk Plastmontering A/S søger plastsvejser/ montør

På baggrund af en større efterspørgsel af Dansk Plastmontering A/S’ ekspertise i plastsvejsning, søger virksomheden en erfaren montør til at løse opgaver.

Del:

Dansk Plastmontering A/S arbejder på små og store projekter i hele landet i både forsyningsfeltet – vand, spildevand, gas og strøm. Virksomheden laver både projekter i industrien og samarbejder med store entreprisevirksomheder. Der vil også være værkstedsarbejde til præfabrikerede emner.

Det er ikke et krav, at du er USME-certificeret, men klart at foretrække. Virksomheden forventer, at du er målrettet og professionel i din tilgang til projekter, og at du kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer.

Dansk Plastmontering A/S stræber som virksomhed efter at være de bedste og førende i branchen og søger derfor 1-2 kompetente fagfolk til at indgå i teamet.

Dine kvalifikationer

  • Du har kørekort (gerne B/E kort – trailer)
  • Du er pålidelig og kvalitetsbevidst
  • Du er mødestabil
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Certificeret USME-svejser er at foretrække

Virksomheden er i øjeblikket 13 ansatte og har kontor/værksted i Osted, Lejre. Du vil blive ansat efter Dansk Industris overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Christian Filtenborg på tlf. 21 66 17 33 eller mail: cf@dpas.dk.

Søg jobbet her.