Idé-Pro i Skive søger en plastmager til daghold

Ide-pro

Er du uddannet plastmager, eller har du teknisk snilde og erfaring med opstilling eller plastproduktion? Kunne du tænke dig at arbejde hos en af Danmarks mest spændende plaststøberier? Så er det lige præcis dig, Idé-Pro søger.

Del:

Din opgave bliver indkøring af eksisterende som nye støbeværktøjer. Du vil være aktivt deltagende i problemløsninger og i at optimere arbejdsgangen og vil komme til at arbejde tæt sammen med dine kolleger.

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du har en god teknisk og mekanisk forståelse. Gerne med en plastmageruddannelse eller med baggrund inden for sprøjtestøbebranchen.

Du er udadvendt, positiv og energisk, ligesom du som person er struktureret og vedholdende, og du motiveres af at få tingene til at lykkes. Du har også et stort overblik og it-kundskaber på brugerniveau.

En del af jobbet kræver, at du kan instruere og vejlede virksomhedens støbeoperatører med produktivitet og kvalitet for øje. Du vil også være aktivt deltagende i problemløsninger og i at optimere forretningen.

Hvad kan Idé-Pro tilbyde?

  • Et godt arbejdsklima
  • Udfordringer i hverdagen
  • Et arbejde med kompetente kollegaer i en dynamisk og velkonsolideret virksomhed
  • Gode arbejds- og ansættelsesforhold med bl.a. sundhedssikring og kantineordning
  • Mulighed for at arbejde med de nyeste og mest moderne maskiner på markedet

Yderligere information

For flere oplysninger angående jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Thomsen på tlf. 52 14 68 58.

Send venligst din ansøgning, mrk. “Plastmager Skive” til ansoegning@ide-pro.dk

Ansættelse sker hurtigst muligt, og Idé-Pro indkalder løbende relevante kandidater, så virksomheden opfordrer interesserede til at søge med det samme.

Idé-Pro Skive A/S har 200 medarbejdere i Skive og Glyngøre samt 80 i eget selskab i Bangalore, Indien. Virksomheden er ISO 9001, 14001 og 50001 certificeret og er en af Europas førende producenter af prototyper og serier i EPP, EPS, plast og letmetal. Idé-Pros kunder er førende, danske og internationale virksomheder inden for bl.a. medico, energi- og automotive-branchen.