JO Plast søger en erfaren håndværker grundet stigende efterspørgsel på emner i sin manuelle plastafdeling. Virksomheden søger en erfaren person til manuelt plastarbejde: bukning, limning, plastsvejsning osv. I samarbejde med dine kolleger vil du være med til at opnå den bedst mulige kvalitet i produktionen og sikre, at kunderne får deres varer til tiden.
JO Plast A/S er en dynamisk virksomhed, der med mere end 35 års erfaring fungerer som specialiseret underleverandør inden for bearbejdning af plast inden for vakuumformning, CNC-fræsning, bukning, polering, svejsning, drejning, laserskæring samt limning.
Virksomhed er beliggende i Stilling ved Skanderborg med 10 ansatte.
Faglige kompetencer og egenskaber
Du skal helst:
- være uddannet maskinsnedker eller have anden håndværksmæssig baggrund inden for træ eller plast.
- være god teknisk og have mekanisk forståelse.
- se det som en udfordring at udføre opgaver hurtigt og på højt fagligt niveau.
- være kvalitetsbevidst, have gode samarbejdsevner samt arbejder selvstændigt og effektivt.
Du besidder meget gerne følgende egenskaber:
- Du kan arbejde selvstændigt og er meget omhyggelig.
- Du er proaktiv og løsningsorienteret i din tilgang til dine opgaver og de udfordringer, du møder.
- Du er god til at bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften.
- Du er yderst kvalitets- og ansvarsbevidst.
- Du yder en god service til dine kollegaer på tværs af afdelinger.
- Du er mødestabil og fleksibel.
JO Plast tilbyder dig:
- En spændende stilling i en virksomhed i udvikling.
- Du får en bred kontaktflade, spændende arbejdsopgaver i en dynamisk virksomhed og en fri omgangstone.
- Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning samt cv sendes her.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Szklany på 41 38 08 20.
JO Plast opfordrer interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt, da virksomheden løbende indkalder relevante kandidater til samtale. Tiltrædelse er snarest muligt.
Du kan finde yderligere information om virksomheden på www.joplast.dk.