MELITEK søger økonomichef med god forretningsforståelse

MELITEK søger en økonomichef, der kan lede regnskabsafdelingen og har en solid baggrund indenfor regnskab og økonomi og brænder for udvikling og drift,.

Del:

MELITEK A/S i Nr. Alslev vokser og udvider fabrikken og organisationen. Vi søger derfor kandidater til stillingen som økonomichef, der kan lede vores regnskabsafdeling og arbejde tæt sammen med vores administrerende direktør. Har du en solid baggrund indenfor regnskab og økonomi, og brænder du for udvikling og drift, kan vi tilbyde en spændende lederstilling i vores dream team.

Som økonomichef vil du, udover at være hands-on, indgå i vores ledelsesteam med ansvar for økonomi og regnskabsopgaver samt være en vigtig sparringspartner for den administrerende direktør.

Du får ansvar for

  • Udarbejdelse af kvartalsrapporter til direktion og bestyrelse, samt årsrapportering, anlægskartotek og kontakt til revision
  • Afrapportering og opfølgning på økonomiske KPI’er og relaterede actions sammen med salg, produktion, lager og kvalitet
  • Controller funktion ved indkøb, og investerings-projekter.
  • Lønkørsel, moms og Intrastat indrapportering
  • Tilsyn af ansættelse- og overenskomstaftaler
  • Digitalisering og effektivisering af økonomifunktionen ved nye IT-systemer og arbejdsprocesser
  • Daglig ledelse af regnskabsteamet, som består af en bogholder og en regnskabsassistent, der er ansvarlig for kreditorfaktura-scan-funktion

Som økonomichef i MELITEK er du ’spillende træner’ idet du både er sparringspartner for den administrerende direktør, vejleder for dit team og hands-on på regnskabsopgaverne.

Din profil

Du er proaktiv, struktureret og talminded med god forretningsforståelse og kan bidrage med forslag og idéer til optimering af forretningen. Herudover ønskes:

  • Flere års erfaring fra en lignende stilling
  • Relevant regnskabs- og økonomiuddannelse
  • Stærke analytiske evner
  • Gode IT-færdigheder herunder superbruger af Excel – kendskab til Microsoft Dynamics AX, Danløn, TimeMap vil være en fordel
  • Gode kommunikative evner i såvel mundtlig som skriftlig dansk og engelsk
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed vil være en fordel.

Du har et stærkt selvstændigt drive, et stort engagement og motiveres af at skabe resultater ved at effektivisere arbejdsgange og implementere nye IT-systemer. Med et godt overblik sikrer du vejen frem mod målet. Du formår at holde hovedet koldt i en omskiftelig hverdag og er ikke bange for at træffe beslutninger. Du forstår at lytte, er god til at kommunikere, og er ikke bleg for at stå på mål for de daglige udfordringer.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig. Send snarest en motiveret ansøgning og CV til sentire@melitek.com. Bemærk vi indkalder løbende til samtaler. Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrerende direktør på mobil 2711 1112 eller på mail sentire@melitek.com mærket ”Økonomichef”. Rekrutteringsprocessen koordineres i samarbejde med Sentire rekruttering, og du giver med din henvendelse tilladelse til, at vi deler dine data hermed. Vi håndterer al information diskret og med omhu.